Hjemmeholdet måtte se sig slået i tæt opgør

Hjemmeholdet måtte se sig slået i tæt opgør

12. marts 2012 - kl. 13:20 - af

Hjemmekampen mod Åbyhøj fra Århus, blev en lige så tæt kamp som forventet. Desværre med gæsterne som vinder.

Første periode: Det var et helt andet motiveret Sæbyhold, der gik på banen til dette opgør end til sidste weekends kamp mod Odense. Sæby Centerspiller Nanna Jensen åbnede Sæby scoringen. Efter de første 5 minutter fører hjemmeholdet 12-4. Herefter får Åbyhøj justeret deres angreb, og deres skytter fra distancen begynder at sætte skuddene. Perioden ender 18-16 og det ”varsler” om, det kan blive en meget tæt kamp.

Anden periode: Åbyhøjs skytter åbner med to 3 points scoringer og bringer holdet foran 18-22, men Sæby får hurtigt justeret, og bringer sig i løbet af perioden sig foran 32-29. Specielt Sæbys Henriette Sørensen spiller her en god periode.

Tredje periode: Igen er det gæsterne, der kommer bedst fra start. I løbet af de første 5 minutter får de bragt sig foran med 36-45, men herefter begynder Sæbys presforsvar at virke. Der bliver ”stjålet” en del bolde fra Åbyhøjangriberne, og i løbet af de næste få minutter får Sæby et ”run” på 8-0.  Kampen er igen helt lige. Åbyhøj slutter dog perioden med en scoring og fører ved periodens slutning med 45-47.

Fjerde periode: Denne gang kommer Sæby bedst fra start. Sæbys Signe Brandt bringer hurtigt Sæby foran med 48-47. Herefter skiftes de to hold til at føre helt frem til, der kun er 2 minutter tilbage af kampen.  Sæbys afslutninger herefter slet ikke er præcise nok, og gæsterne slutter bedst og kan trække sig ud af opgøret med en sejr på 54-62.

”Det var så ærgerligt, at de ikke var i stand til at afgøre denne kamp.  De kørte et rigtig godt forsvar, hvor de stjal mange bolde fra modstanderne, men desværre fik de igen af samme medicin. De tabte mange bolde på vej op af banen, hvor de til tider virkede lidt paniske i opspillet, men når først de kom på plads i angrebet bevæger spillerne sig godt for hinanden. Desværre var de ikke præcise nok i deres afslutninger til sidst i kampen, og med lidt mere held kunne de også have fået tildelt et par straffekast i slutminuttet, men sådan var spillet. De må op på hesten og forberede sig på næste kamp. Holdet måtte efter denne kamp sige farvel til Nanna Jensen, holdets højeste spiller der med sine 1,86 cm har været en rigtig god ”rebounder” i mange kampe. Nanna skal ud og rejse i en længere periode og er ikke med resten af turnering. Det bliver svært at fylde hendes plads ud, men med nogle justeringer skal de nok klare det”, udtaler træner Henrik Hansen efter kampen.

Scoringer for Sæby: Signe Brandt 14 point, Henriette Sørensen 14, Nanna Jensen 12, Charlotte Simonsen 8, Line Ypkendanz 2, Line Clausen 2, og Christina Legaard 2 point.

1. division damer Sæby – Åbyhøj 54-62

Periodecifre:

1      18-16

2      14-13

3      13-18

4      09-15

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hjemmeholdet måtte se sig slået i tæt opgør' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER