
Brugskunst butik i Vestergade i Sæby lukker
12. marts 2012 - kl. 0:05 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Desværre lukker endnu en forretning i Sæby. Denne gang er det Swet Home, Vestergade 16.
Søndag kunne man i vinduerne til forretningen se skiltene med ophørsudsalg – og så spørger man selvfølgelig hvorfor?
Maia Annanias, som er indehaver af forretningen, og for øvrigt kunne fejre 7 års firma fødselsdag i mandags fortæller: ”Det er personlige grunde, der gør, at jeg nu lukker. Selvfølgelig gør tiderne det ikke nemmere, men det er ikke p.g.a. økonomien, jeg har valgt at lukke. Jeg føler, at de mange timer i forretningen, og alt hvad der følger med at drive en forretning, gør at jeg ikke rigtig mere føler, at jeg har det store overblik på hjemmefronten, og det er meget vigtigt for mig. Jeg er ked af at skulle lukke, men sådan bliver det.
Der har været flere interesserede, der gerne ville overtage forretningen, men som tiderne ser ud nu, vil bankerne ikke være med til at finansiere det”.
Hvad Maia nu vil, har hun ikke fundet ud af endnu, men som boligindretter og dekoratør skulle der da være gode muligheder i at fortsætte af den vej.
2 kommentarer til “Brugskunst butik i Vestergade i Sæby lukker” under annoncerne.
Det var ærgerligt…
Ja, det er rigtig ærgerligt. Sweet Home er en rigtig hyggelig butik med masser af spændende ting og sager. Man kan kun blive inspireret når man har været en tur gennem butikken. God vind fremover til Maia