
Generalforsamling i Sæby Kunst- og Kulturforening
9. marts 2012 - kl. 8:12 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Onsdag den 7. marts 2012 afholdt Sæby Kunst og Kulturforening under hyggelige former sin årlige generalforsamling i Nordjyske Banks mødelokale.
I generalforsamlingen deltog godt 40 medlemmer.
Formanden Inge Andersen bød velkommen, og første punkt på dagsordenen var valg af dirigent. Det blev ikke uventet Egon Pedersen, der på sikker og fornøjelig måde ledede generalforsamlingen.
Formanden fortalte om de 6 arrangementer, man havde afholdt i årets løb. Alle arrangementer havde haft god tilslutning, og havde spændt bredt og omfattet både koncertaften, busture til museer og steder med historie, samt foredrag om kunst og kultur.
Kassereren redegjorde for regnskabet, der ballancerede med indtægter og udgifter på godt 60.000 kr. Der var dog et mindre underskud på godt 2.200 kr. som kunne dækkes af formuen.
Der var valg til bestyrelsen, idet formanden og kassereren var på valg. Begge blev genvalgt.
Bestyrelsen består herefter af Inge Andersen, Hanne-Line Rohlen, Elsebeth Mørk, Jenny Østergaard og Lene Mogensen.
Under eventuelt var der mulighed for at fremkomme med bemærkninger, og der blev herunder stillet forslag om en tur til ”operabio” i Aalborg, tur til operaen i Gøteborg og et arrangement om bygningskultur.
Overlæge Gitte Nielsen orienterede om, at der nu skulle mere fokus på de mange hjertestop, der resulterede i alt for mange dødsfald. Der kunne reddes menneskeliv, hvis flere fik lært basal førstehjælp, og det skulle en ny kampagne hjælpe med til. Hun efterlyste i den forbindelse ildsjæle, der kunne hjælpe med at få flere til at tilslutte sig kampagnen, der havde fået sloganet ”Parat til hjertestart”.
Jette fra Vinspecialisten havde et fint indslag om chokoladefremstilling, og foreningen udleverede i den anledning en pose med chokolade fra Aalborg Chokolade til de fremmødte medlemmer. ”Det faldt i god smag.”
Efter at der var uddelt gaver efter lodtrækning afsluttedes generalforsamlingen.
Bestyrelsen vil efterfølgende fordele posterne i bestyrelsen
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Generalforsamling i Sæby Kunst- og Kulturforening' til en bekendt