
Selskabsdansen Les Lanciers, lær den inden påske
5. marts 2012 - kl. 11:22 - af Henrik Christensen
Ny sæson starter med Les Lanciers tirsdag den 20. marts kl. 19.30 – 21.30 på Sæbygårdskolen.
Der danses 2 tirsdage og 1 fredag – den 20. marts, 27. marts og 30. marts. Alle er meget velkommen til at være med – mød op på Sæbygårdskolen gerne første gang, instruktør er Vita Ugilt.
Les Lanciers dansen vil blive gennemgået helt fra grunden af, så selvom man måske aldrig før har taget et dansetrin, så er her muligheden for at få noget gjort ved det. Det er festligt og fornøjeligt og alle kan deltage. Man bliver i godt humør af at danse, det er en glæde i sig selv at lære en større dans, som man den sidste gang kan danse i sammenhæng. Har man ikke prøvet at danse Les Lanciers før, så er det en god idé at møde første gang.
Har du ingen dansepartner så kom bare alligevel, men mød første gang og ring til instruktør Vita Ugilt inden start, og så prøver hun at finde en løsning.
Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Vita Ugilt på tlf. 9846 2533.
Eller se mere på www.saebyfolkedans.nordjyskeklubber.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Selskabsdansen Les Lanciers, lær den inden påske ' til en bekendt