Læs denne uges Finansbarometer lige her

Læs denne uges Finansbarometer lige her

28. februar 2012 - kl. 14:15 - af

SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhænging analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Forbrugerne mindre pessimistiske

Danmark
Forbrugertilliden steg ganske pænt i februar. Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra -7,0 i januar til -4,8 i februar. Stigningen kommer til trods for, at indikatoren typisk falder i februar, hvor effekten fra januarudsalget aftager. I februar har der været meget fokus på, at realindkomsterne kommer til at falde igen i år i de fleste danske familier, og det er blevet understreget af den høje benzinpris. Men samtidig er nyhederne om dansk og især international økonomi blevet bedre, og det er det, der afspejler sig i den stigende forbrugertillid. Stigningen skal ses i lyset af det meget voldsomme fald, der var i forbrugertilliden i anden halvdel af 2011. Et fald, der er var trukket af sortsyn omkring verdensøkonomien. Faldet virkede noget overgjort i betragtning af, at den vestlige verden mere står over for en stagnation end en massiv tilbagegang som i 2009. Det står nok klarere nu, og derfor stiger tilliden. Men selvfølgelig går det ikke ligefrem godt i en verden, der stadig tynges af gældskrisen, og niveauet for tilliden til makroøkonomien er da også stadig lavt.

I sidste uge blev det også afgjort, at spørgsmålet om dansk deltagelse i EU’s finanspagt ikke behøver at komme til folkeafstemning herhjemme. Da der allerede er flertal for tilslutning til finanspagten i Folketinget, er Danmark altså klar til at tilslutte sig finanspagten.

Renter
Generelt har rentemarkederne fortsat den gode udvikling i de sidste par uger. På euro-obligationsmarkederne er det 10-årige spænd i de mest gældsplagede lande indsnævret mod Tyskland. Især Irland og Portugal har klaret sig godt. Grækenland synes således at blive stadig mere isoleret på EU’s statsobligationsmarkeder trods de store implementeringsrisici ved den næste redningspakke.

Det ser ud til, at olieprisen i højere grad er blevet en drivkraft på det seneste. Olieprisen er steget omkring 10 % siden begyndelsen af februar og er dermed på det højeste niveau i ni måneder på baggrund af de tiltagende spændinger mellem Iran og Vesten. Der er risiko for yderligere spændinger, som kan få olieprisen til at stige til nye rekorder. Selv om dette bør lægge et opadgående pres på de lange rente via forventningen om stigende inflation, er en væsentlig risiko på grund af den hastige stigning i energipriserne en stadig større hindring for global ekspansion. Det vil omvendt lægge et pres nedad på de lande amerikanske og tyske renter.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER