
Folkedansere fra Vendsyssel til Fanø dansedag
28. februar 2012 - kl. 11:26 - af Henrik Christensen
Danseudvalget i Region Nordjylland havde arrangeret en Fanø dansedag i Aalborg den 25. februar med Jæ` Sweevers, to spillemænd fra Fanø, som var fantastiske på både violin og harmonika, de kunne spille ca. 100 forskellige Fanø melodier og samtidig hjalp de af og til med at instruere i dansen, når Kis, ligeledes fra Fanø, havde brug for en dansepartner til at vise trin, fatning og holdning. Kis forklarede alt på en stille og rolig måde, hun var meget dygtig til at lære alle deltagerne dansene.
Til kurset var mødt 68 deltagere, som alle havde en udbytterig eftermiddag.
Efter en spisepause var Fanø folkene igen klar til at spille og lede dansen til kl. 23.30.
De fleste af kursisterne deltog også om aftenen, hvor der desuden var mulighed for andre folkedansere at deltage. Der var stor danselyst, godt humør og alle tog hjem med en oplevelse rigere, fortæller Kirsten Svendsen og Vita Ugilt.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Folkedansere fra Vendsyssel til Fanø dansedag' til en bekendt