
Overskud før skat på 11.7 millioner kroner
23. februar 2012 - kl. 16:33 - af Henrik Christensen
Dronninglund Sparekasse er godt på vej ud af den økonomiske krise, fortæller TV2Nord.
Regnskabet for 2011 viser et overskuddet før skat på 11.7 millioner kr., mod Sparekassens regnskab for året før, som sluttede med et underskud på 10 millioner kroner.
”Jeg synes, vi er kommet rimelig igennem den værste økonomiske krise siden 2. Verdenskrig. Vi er godt rustet til at hjælpe vore kunder med deres økonomiske behov, både nu, og når markedet igen viser væksttegn”, siger sparekassedirektør Birger Haaning.
Bestyrelsen i Dronninglund Sparekasse, er da også godt tilfreds med resultater, når man tager den økonomiske situation i betragtning.
Sparekassedirektøren oplyser endvidere at Dronninglund Sparekasse har fået 1425 nye kunder og 415 nye garanter i årets løb.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Overskud før skat på 11.7 millioner kroner' til en bekendt