Giv pengene til godgørenhed – og dine arvinger

Giv pengene til godgørenhed – og dine arvinger

20. februar 2012 - kl. 9:14 - af

Ved at lade en del af din arv tilfalde en godgørende forening, kan du glæde både den godgørende forening, men også dine arvinger, som slipper billigere i boafgift.

Hvis dine arvinger er parate til at dele fortjenesten med Røde Kors eller en anden godgørende forening, kan de spare boafgift. Hvis du lader en del af arven tilfalde en velgørende institution, mod at den velgørende institution til gengæld betaler boafgiften for dine arvinger, vil nemlig både dine arvinger såvel som den velgørende institution have glæde heraf. Taberen er skattevæsenet.

Ved at forære en del af arven til velgørende formål, kan en arving rent faktisk få udbetalt en større del arven, end hvis alle pengene bliver givet direkte til arvingen. Det skyldes en kombination af, at tildelinger til velgørenhed fritages for boafgift, samtidig med at det er muligt at bestemme, at arvingen kan modtage arven som nettoarv, altså at en anden har betalt boafgiften for arvingen. På den måde kan man minimere afgifterne til staten, og besparelsen i afgifterne kan i stedet fordeles mellem arvingen og den velgørende institution.

Manøvren bliver særligt spændende, hvis arvingen ikke er blandt den “nærmeste” familie, i ren afgiftsmæssig forstand. Er det datteren der arver, er boafgiften på 15 %. Er det derimod søsteren der arver, ja så skal der også betales en tillægsafgift, så den effektive afgiftssats bliver hele 36,25 %. For at både søsteren og den velgørende institution skal have glæde af konstruktionen, skal det aftales, at den velgørende institution arver et sted mellem 25 og 33 %, samt at den velgørende institution betaler boafgiften for søsteren. Hvis arven er på ½ million kr., og den velgørende institution arver 25 % heraf, mod at betale søsterens boafgift, vil søsteren få udbetalt næsten 32.000 kr. mere efter boafgift, mens Røde Kors eller en anden velgørende institution for deres ulejlighed kan sætte ca. 13.500 kr. ind på kontoen.

Af Claus Forrai, finansbureauet.dk

Tegn gratis abonnement på FinansBureauets Nyhedsmagasin her:

http://www.finansbureauet.dk/magasin.php

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Giv pengene til godgørenhed - og dine arvinger' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER