DK4 besøger Hørby Ungdomsskole…

DK4 besøger Hørby Ungdomsskole…

18. februar 2012 - kl. 0:04 - af

Hørby Ungdomsskole præsenteres i den kommende tid på TV-stationen DK4 i programmet ’Forbrugermagasinet’, der sendes hver formiddag kl. 9.00 og hver eftermiddag kl. 17.30. Indslaget fra Hørby ruller over skærmen i perioden fra den 5. – 9. marts og er en præsentation af den vifte af tilbud, som efterskolen har til elever, og der er således lagt vægt på skolens tre profilområder – idræt, musik&drama samt undervisning med læringsstile.

På Hørby Ungdomsskole er der i den seneste tid blevet arbejdet ihærdigt med kommunikation af, hvad efterskolen kan, når det handler om at skabe den fortælling, der skal til for at gøre opmærksom på, hvad en kommende elev har i vente, hvis efterskolelivet planlægges til Hørby.

– Det er nyt for os at være med på TV, som det nu er tilfældet med DK4, siger forstander Mogens Vestergård Pedersen, og mit indtryk er, at vi generelt i efterskoleformen i disse år oplever vigtigheden af, at vi præsenterer vores produkt på en helt anden måde, end vi har gjort tidligere.

Mogens Vestergård Pedersen fortæller, at Efterskoleforeningen har udarbejdet flere statistikker, der entydigt peger på, at der i de kommende år på landsplan vil være færre unge i alderen 14 – 18 år, som er efterskolernes målgruppe. I Region Nordjylland vil der i tiden frem til 2026 forsvinde små 20 % af de unge i forhold til det antal, der er i aldersgruppen i disse år.

– Det kan godt være lidt dyster læsning, men på den anden side sætter det en god proces i gang, når det handler om at finde ind til kernen af det ens skolen står for, hvad det er vi kan med eleverne – og ikke mindst, hvordan vi så får det kommunikeret ud, fastslår Mogens Vestergård Pedersen.

Udover præsentationen på DK4 åbner Hørby Ungdomsskole i den kommende tid dørene for interesserede og kommende elever. Det sker søndag den 11. marts fra kl. 13 til kl. 17, hvor der er mulighed for at komme på besøg, og opleve bare lidt af det et efterskoleophold kan byde på.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'DK4 besøger Hørby Ungdomsskole...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER