Nordjyderne flirter løs på mobilen

Nordjyderne flirter løs på mobilen

14. februar 2012 - kl. 10:45 - af

I anledning af Valentins Dag har Telia undersøgt danskernes romantiske vaner og manerer på mobilen: Hvad kan man tillade sig at skrive i en sms – og hvor ofte gør vi det?

En ny undersøgelse fra YouGov og Telia viser, at knap hver tredje dansker (31 pct.) flirter via sms. Ikke overraskende er det de unge, der sender flest amorøse tekstbeskeder over mobilen – men til gengæld er den ældre generation mest frisindet, når det handler om fx at fri via sms.

Knap hver tredje dansker mellem 18 og 24 år har på et tidspunkt inviteret en mand eller kvinde ud på første date via en sms-besked. Denne tendens er markant mere udbredt i hovedstadsområdet i forhold til resten af landet – og mindst i Nordjylland.

48 pct. af alle danskere har desuden prøvet at skrive ordene ”Jeg elsker dig” på mobildisplayet. For de 18-24-årige er andelen hele 72 pct.

”For den yngre generation er sms en dialogform næsten på linje med den personlige samtale. Det er den hurtige kontaktform, hvor man samtidig som afsender er beskyttet mod at lide afvisningens nederlag ansigt-til-ansigt eller at skulle svare på et pinligt modspørgsmål. Derfor er sms en god kanal til den lille flirt eller det vovede spørgsmål: Vil du med i biffen?,” siger kommunikationsdirektør i Telia Mobil, Mette Honoré.

Ville du fri via sms?
3 pct. af de adspurgte danskere i undersøgelsen har ligefrem prøvet at fri til deres udkårne via sms. Undersøgelsen viser dog ikke, om de har haft held med foretagenet. Men kan man overhovedet tillade sig at foretage sig noget så romantisk og skelsættende som at fri over sms? Det mener kun 6 pct. af de 18-24-årige. Derimod er hver tiende over 55 år positivt stemt for idéen.

”Hvor sms for den unge er en hurtig, uforpligtende kontaktform, så opfatter flere modne danskere stadig tekstbeskeden som værende i tættere familie med det håndskrevne brev – altså mere formelt og forpligtende – hvilket kan forklare, hvorfor en større del af de +55-årige mener, at man godt kan tillade sig at fri til sin udkårne på en sms,” siger Mette Honoré.

Spørgsmålet om mobil-frieri deler ikke kun generationerne, men også kønnene, idet 11 pct. af mændene synes, at det er fint at fri via sms, mens der kun er opbakning til mobilt kurmageri fra 6 pct. af de danske kvinder.

Der er dog bred enighed, når det kommer til at slutte et forhold over en sms. Der er danskerne (endnu) mere forbeholdne. Kun én ud af 25 synes, at det er i orden at slutte et forhold på den måde.

FAKTA: I HVILKE LANDSDELE ER DER MEST SMS-FLIRTERI?
1. Hovedstadsområdet
2. Nordjylland
3. Midtjylland
4. Syddanmark
5. Sjælland

* Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov i via online interviews med 1001 danskere.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nordjyderne flirter løs på mobilen ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER