Birgit Hansen fremlagde visioner og fik opbakning

Birgit Hansen fremlagde visioner og fik opbakning

13. februar 2012 - kl. 1:01 - af

Torsdag aften præsenterede byrådsmedlem Birgit Hansen sig på et medlemsmøde som partiforeningens borgmesterkandidat.

Udover de personlige oplysninger samt en kort gennemgang af sin politiske karriere redegjorde Birgit Hansen for de visioner hun har for Frederikshavn Kommune. Hun kom blandt andet ind på emner som:

Erhvervspolitik

Uddannelse og efteruddannelse af medarbejdere

Byrådet har glemt oplandet – sammenhængskraft

Bureaukratiet i forvaltningerne

Forebyggelse

Og opbakning til ildsjælene.

Frederikshavn Kommune skal satse på ”de 3 ben” hvilket betyder at virksomhederne, universitetet og kommunen i et fællesskab og et samarbejde skal satse på fødevareindustrien, den maritime industri samt turismen.  Byrådet har i denne periode forsøgt gennem afholdelse af et byrådsseminar, at sætte fokus på erhvervspolitikken. Udover at forslag er registreret på et papir, er der ikke sket videre med forslagene fra dette seminar.

Birgit Hansen slår fast at erhvervspolitikken er uhyre vigtig og derfor kan politikken ikke blot overlades til politikere – arbejdsgiver og arbejdstagere samt uddannelsesinstitutionerne skal inddrages.

Byrådsmedlem Birgit Hansen nævnte, at Byrådet for øjeblikket er optaget af at sælge ud af sine aktiver for at få økonomien til at hænge sammen – rådhusene i Sæby og Skagen skal sælges. Vi vil i Socialdemokratiet en anden løsning – vi vil en decentral struktur, hvor der er plads til kommunale arbejdspladser også i Sæby og Skagen.  Byrådets flertal (V, C og SF) har totalt glemt oplandet og har glemt at arbejde for sammenhængskraft mellem de 3 store byer, Sæby, Frederikshavn og Skagen samt oplandet til de 3 byer.

De økonomiske ressourcer er små og derfor skal vi være kreative samt ikke mindst delegere frihed, ansvar og beføjelser til medarbejdere. Al unødvendig bureaukrati skal afskaffes, ligesom en tidlig og forebyggende indsats skal prioriteres højt.

Vi skal i fremtiden stå sammen for at rette op uligheder og skævheder – der skal være plads og støtte til ildsjælene.

Efter Birgit Hansens indlæg var der plads til spørgsmål og kommentarer fra medlemmerne.  Medlemmernes spørgsmål og kommentarere drejede sig om erhvervspolitik, oplandets forhold i Frederikshavn Kommune, konstitueringen efter sidste valg og hvordan vi sikrer et godt samarbejde i stedet for splid.

Medlemsmødet sluttede med, at der var total (100%) opbakning fra bestyrelsen og medlemmerne  til Birgit Hansens kandidatur som partiforeningens borgmesterkandidat.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Birgit Hansen fremlagde visioner og fik opbakning' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger