Regionspolitikere skal diskutere kvalitet…

Regionspolitikere skal diskutere kvalitet…

7. februar 2012 - kl. 0:03 - af

…i fremtidens sundhedsvæsen.
Regionen vil udvikle kvaliteten i patientbehandlingen, så sygehusene bliver endnu bedre til at udføre de opgaver, der giver den bedst mulige effekt.

Regionspolitikerne skal drøfte principielle, vigtige spørgsmål, når de 8. februar tager på seminar, inden der sættes flere ord på et kommende forslag til en ny sundhedsplan.

– Udgifterne til sundhedsvæsenet stiger eksplosivt. Derfor har regionerne valgt, at vi skal satse på kvalitet som modsvar til presset budgetter. Det lyder umiddelbart som modsætninger, men det handler om, at vi skal blive bedre til at prioritere. Vi skal arbejde os væk fra at behandle mest muligt og i stedet satse på at behandle bedst muligt, siger Ulla Astman, regionsrådsformand.

Oplæggene til politikerne vil tage udgangspunkt i seks værdier for kvalitet i sundhed besluttet på tværs af de danske regioner.

– Derfor venter jeg en god debat, hvor vi får lejlighed til at drøfte, hvad der virker bedst, og hvordan vi får mest for pengene. Vores diskussion vil give et fingerpeg om den kommende sundhedsplan, siger Ulla Astman.

Baggrunden for seminaret er, at politikerne i budgetforliget for 2012 blev enige om, at der løbende er behov for at evaluere sygehusstrukturen. Det skal sikre, at regionen driver sygehusene økonomisk rationelt og sikrer den faglige udvikling og specialisering.

Den politiske debat vil danne baggrund for et senere oplæg til en kommende sundhedsplan. Sundhedsplanen kommer officielt i høring til foråret. Sundhedsplanen vil gælde fra den er vedtaget og formentlig fire år frem.

Yderligere informationer
Regionsrådets seminar 8. februar 2012

Seminaret bliver afholdt så hele Regionsrådet får mulighed for en drøftelse af alle aspekter af en kommende sundhedsplan.

Du kan læse oplægget til Regionsrådets seminar på dette link

2 kommentarer til “Regionspolitikere skal diskutere kvalitet…” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Regionspolitikere skal diskutere kvalitet…”

  • Anette Bilde Jacobsen

    Hvis du vil vide mere, kan du tirsdag den 14. feb. 2012 kl. 18.00 høre Regionrådsmedlem Finn Jacobsen fortælle om bl.a.:

    – hvilke opgaver regionens sygehuse fremover vil få
    – hvad koster sundhedsvæsnet?
    – hvor kan man fremover blive behandlet for hvad!
    – hvornår kommer det nye sundhedshus i Sæby?
    – hvordan vil ambulancetjenesten fremover fungere!
    – Og så opdateres der også om det nye Universitetshospital i Aalborg.
    Der vil selvfølgelig også blive mulighed for at stille spørgsmål.

    Hørby Menighedsråd står bag arrangementet som foregår i møde/sanglokalet, Snedkergårdsvej 16 i Hørby. Aftenen starter med spisning og herefter fortæller Finn Jacobsen.
    Alle er velkommen – der er ikke tilmelding.

  • Anette Bilde Jacobsen

    Rettelse: Finn Jakobsen kommer og fortæller!

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Regionspolitikere skal diskutere kvalitet...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER