20. samler og bytteudstilling i Rørholt

7. februar 2012 - kl. 5:53 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Forstå det hvem der kan. Man slæber en hel masse private ting og samleobjekter en søndag eftermiddag, hvor der er håndboldguldfinale, ud i en ældre udtjent gymnastiksal, for blot at vise hvad man samler på, og hvad nyheder man eventuelt har erhvervet, det sidste års tid.

Rørholt IF kunne i år fejre et mindre jubilæum, da det var 20. gang, foreningen arrangerede ”Samler og bytteudstilling” i gymnastiksalen på Rørholt gamle skole. Trods hårde odds fra vejrguderne med sne og sjap samt håndboldbronce- og guldfinale i TV søndag eftermiddag 29. januar, mødte alligevel 300 besøgende op ud over de 20 udstillere fra hele Vendsyssel, der på forhånd havde bestilt stadeplads.

– I år har vi virkelig lagt os i selen, for at det skal være ekstra godt, fortæller bestyrelsesmedlem Vivi Olesen, der er fra Rørholt, men bosat i Ø. Hassing.

– I forhold til tidligere år har vi bestræbt os på, at få så mange samlerting med som muligt hvor der i år er mindre af hvert, men til gengæld kan vi fremvise omkring 80 forskellige samlerobjekter.

– Det er rigtig populært, for vi kan se, at mange af dem der udstiller og besøger os, er de samme, der kommer igen år efter år.

– For mit eget vedkommende samler jeg på dåser. Kort sagt er jeg simpelthen forelsket i dåser. Jeg har nogle få med her i dag, men derhjemme har jeg omkring 2000 stk. Jeg har fået lov til at have det nederste rum i en stald, og her opbevares dåserne. Af andre ting samler jeg på grise – modelgrise, sparegrise, salt og peberbøtter med grise samt andre pæne grisefigurer. Her har jeg omkring 1000 stykker.

– Vi tjener ikke noget på det her, for stadepladserne er gratis. Vi har en lille bod i et hjørne, hvor der sælges kaffe, sodavand og kage, men så er det også det hele.

Nu bryder et andet bestyrelsesmedlem, Anni Knøsen, ind og siger.

– Det er ikke penge, det drejer sig om. Det er samlermanien. Mange af dem der besøger os i dag har da bytteobjekter med i tasken, og det er kun en gang imellem, der bliver taget penge i brug, hvis man ikke har nok at bytte med. Mange af tingene på udstillingen er slet ikke til salg.

– For mit eget vedkommende samler jeg på servietter, og jeg har omkring 32 000 forskellige, fortæller hun med et skævt, men stolt smil.

Selv gymnastiksalens omklædningsrum var taget i brug, og herude holdt Frede Sørensen, Agersted, til.

Hans bod var opstillet på siddebænkene under knagerækkerne, og her var det reklamekuglepenne, det mest drejede sig om. I sin private samling derhjemme har han 25 000 forskellige kuglepenne med reklamer på.

Kongetro familie
Langs ribberne i gymnastiksalen sidder en lidt genert ung pige på 18 år, Line Mortensen fra Hjallerup. Hun sidder imellem masser af fotos, albums og billeder i rammer, der alt sammen handler om, den kongelige danske familie, og selv om Line virkede lidt genert, var hun meget ivrig efter at fortælle om samlingen, og den kongelige familie – og det var helt tydeligt, hun vidste, hvad hun havde med at gøre og fortæller.

– Min mor og jeg er samlere af alt, om den kongelige familie, og i dag er det mig, der passer boden. Oprindeligt var det min bedstemor, der startede, og min mor arvede samlingen. På et tidspunkt var samlingen gemt væk, og da den skulle pakkes ud igen, havde mus enten ædt eller gnavet det meste i stykker. Kun en ting overlevede, og det er jeg stolt af at kunne vise frem. Det er et konfirmationstelegram til min bedstefar med et billede af en dansk konge, der sidder på en hest.

Vi måtte starte næsten forfra, og nu er samlingen efterhånden blevet rimelig stor.

En del ældre var stærkt interesseret i Lines kongelige billeder, og hun fortalte ivrigt og tålmodigt, det meste af de tre timer udstillingen varede.

På udstillingen var der noget for enhver smag. Her var der små gamle harmonikaer, kaffekander med guldkant, legetøj, vognpoletter, receptkuverter, frimærker, gamle mønter, plakater, sprællemænd i pap, brætspil, tændstikæsker, ølbrikker, glansbilleder, postkort, nisser samt en hel masse andre ting som bekom samlerne vel.

Brækket ben ingen hindring
Hvad gør man ikke for sin lille lokale forening, for at det hele skal fungere perfekt? Bestyrelsesmedlem Vivi Olesen humpede rundt på krykker og havde en rullestol parkeret ved sin dåsebod.

– Vi ville gerne, gymnastiksalen skulle være pæn til udstillingen, så jeg kravlede op på en stige under loftet for at skrabe noget gammelt maling væk, men det skulle jeg ikke have gjort. Om det var min egen eller stigens skyld er ikke godt at vide, men jeg faldt ned og brækkede benet.

Tekst og fotos Cille Strøm