Cowboyfest for 5.A og 5.B på Stensnæsskolen
5. februar 2012 - kl. 7:43 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag den 21. januar holdt 5.A og 5.B en fælles klassefest på skolen.
De to klasseforældreråd havde arrangeret festen sammen, og de var blevet enige om, at det skulle være en cowboyfest.
Festen var især for børnene, men forældre var også velkomne.
Da det var en cowboyfest, var der selvfølgelig countrymusik under fællesspisningen.
Der var line-dance under kyndig vejledning af instruktør.
I saloonen var der cowboybar og spillebule, her blev der spillet poker, black jack og roulette, og der var en sølvmine, hvor man kunne grave efter sølv. I banken kunne man så efterfølgende veksle sit sølv til jetoner.
Musik og dans, mad og drikke, fest og ballade, spil og sjov – Det blev en rigtig hyggelig aften for alle festdeltagerne.
Forældrerådene blev rost for et godt arrangement af både børn og voksne.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Cowboyfest for 5.A og 5.B på Stensnæsskolen ' til en bekendt