Facebook-undervisning for begyndere

Facebook-undervisning for begyndere

28. januar 2012 - kl. 5:35 - af

Hvad er det egentlig for noget, det der med facebook? Dette spørgsmål har vi ofte modtaget på biblioteket, primært af den ældre generation af vores brugere.

Mange oplever at  børn og børnebørn, som måske er bosiddende så langt væk som andre verdensdele, opfordrer dem til at få en profil på facebook. Men hvad gør man så lige, når man ikke er så fortrolig med internettet som den yngre generation, men stadig gerne vil på facebook? For det er jo en oplagt mulighed for at man kan følge med i sine børns liv i hverdag, selv om den fysiske afstand måske er lang.

Derfor har vi på biblioteket valgt at give en hjælpende hånd, og har denne vinter oprettet et kursus omkring ”facebook for absolutte begyndere”. På dette kursus vil vi først og fremmest give en generel præsentation af facebook –  hvad er det og hvad kan man bruge det til?

Vi vil hjælpe med at navigere rundt på siden, og præsentere de mest anvendelige værktøjer, således at man vil være i stand til at gå ind på siden og f.eks. se billeder af børn og børnebørn eller hvad man ellers måtte have lyst til.

Hvis man ønsker det, vil vi hjælpe med at oprette profiler, men man er også velkommen til at komme og være med ”på en kigger”.  Har man en bærbar pc derhjemme, må man meget gerne tage den med, men det er ikke et krav.

Vi understreger at kurset er for absolutte begyndere, så man skal ikke holde sig tilbage af nervøsitet for at man måske ikke er ”god nok”.

Det er gratis at deltage i kurset, men det er nødvendigt med tilmelding, da vi kun har et begrænset antal pladser på holdene. Tilmelding på Sæby Bibliotek, tlf. 98459300.

På gensyn på biblioteket!

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Facebook-undervisning for begyndere' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER