Læs denne uges Finansbarometer lige her

Læs denne uges Finansbarometer lige her

24. januar 2012 - kl. 10:38 - af

SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhænging analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Boligprisfald i december

Danmark
Homes husprisindeks viste et fald i huspriserne i december på 0,4 % i forhold til november. Det betød, at huspriserne i 4. kvartal sidste år var 0,9 % lavere sammenlignet med 3. kvartal. Prisfaldet i december satte dermed punktum for et år, hvor priserne faldt i 10 ud af årets 12 måneder. Sammenlagt var priserne ved udgangen af 2011 6,6 % lavere end ved årets begyndelse. December bød også på et fald i priserne på ejerlejligheder. Homes ejerlejlighedsprisindeks faldt med 1,1 % fra november til december. Kigger vi fremad, så er der meget der tyder på, at boligmarkedet endnu ikke har fundet balancen – der er fortsat et meget højt antal boliger til salg, men meget lav aktivitet på boligmarkedet. Den kommende tid vil dermed formentlig byde på yderligere prisfald. Når det er sagt, så vil den rekordlave rente, sammen med det faktum, at priserne allerede er faldet meget, og boligerne dermed blevet billigere, holde hånden under boligmarkedet og begrænse størrelsen på prisfaldet. I vores nyeste prognose skønner vi, at huspriserne i 2012 vil være 4,7 % lavere end i 2011.

Renter
Trods nedgraderingen af Frankrig og en række andre lande i euroområdets kreditvurdering sidste fredag hersker der fortsat en positiv stemning på de globale finansmarkeder. Den fortsatte strøm af stærke amerikanske nøgletal, pæne regnskaber fra de store internationale virksomheder, god efterspørgsel ved auktionerne over statsobligationer i Europa samt vedvarende tegn på, at presset på pengemarkederne er ved at aftage, er alt sammen positive faktorer. Desuden ser der ud til at være skred i den græske stats forhandlinger om en gældsaftale med den private sektor. Som vi ser det, ville en aftale om et haircut, som er tilstrækkelig stort til at sikre Grækenland en holdbar gældssituation, være endnu en positiv faktor for markederne og fjerne en stor del af usikkerheden.
Mens aktiemarkedet fortsat er i stigning, har der hidtil kun været lille effekt at spore på de lange renter i USA, Tyskland og Danmark. Kreditvurderingsbureauets S&P’s nedgradering kan have medført en vis reallokering til de resterende lande med højeste kreditværdighed, hvilket til gengæld har holdt obligationsrenterne nede. Tyske og amerikanske obligationsrenter har således vist meget spæde tegn på stigning i de seneste dage. Det er dog endnu for tidligt at sige, om der er tale om de første tegn på en reel vending. Stigende global risikoappetit, stærke amerikanske nøgletal og pæne regnskaber sender dog fortsat aktiekurserne op, og fra et vist punkt burde dette begynde at slå igennem på kernelandenes obligationsmarkeder. Vi tror, at de lange renter i både USA og Tyskland er tæt på et lavpunkt.
Vi venter ikke yderligere rentesænkninger fra den Europæiske Centralbank (ECB). Nationalbanken forventes således også at holde de ledende renter uændret fremover. Men hvis kapitaltilstrømningen tager fart igen, kan det ikke udelukkes, at Nationalbanken selvstændigt sætter udlånsrenten yderligere ned.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER