Svineavler på anklagebænken i sag om dyremishandling
22. januar 2012 - kl. 0:34 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Landmand fra Østervrå sad fredag på anklagebænken i Retten i Hjørring i sager om grov mishandling af grise.
De tre dyrlæger var alle enige om at det var forkastelig og uansvarlig omgang med dyr, da de i retten i Hjørring udtalte sig som vidner i en sag om overtrædelse af dyreværnsloven, fortæller TV2Nord.
Den tiltalte, en landmand fra Østervrå, drev indtil sidste år ni landbrug. og er blevet tiltalt, efter mindst 10 af hans grise blev indleveret på slagteriet Danish Crown i Sæby den 5. september 2008. Flere af grisene var tatoveret mange gange på kroppen, hvilket kan betyder, at en tatoveringshammer sandsynligvis blev brugt som drivtang, og det tangerer overtrædelse af dyreværnsloven.
En af dyrlægerne, fortalte ligeledes i retten, at en kontrol på Danish Crown havde vist et af landmandens svin med blødende halesår. Landmanden svarede, at han ikke kendte noget til dette og mente, at det måtte være sket under transporten til slagteriet.
Yderligere er landmanden også tiltalt for at have behandlet fire andre grise uforsvarligt, da de blev indleveret på Danish Crown den 6. november 2010, og tiltalt for at have behandlet en gris, der blev indleveret på Danish Crown den 8. november 2010, uforsvarligt.
Rækken af tiltaler for mishandling af grise er endnu længere, og han er derudover tiltalt for et overløb af gylle fra et overfyldt opbevaringsanlæg den 6. februar 2010 fra hans ejendom i Østervrå.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Svineavler på anklagebænken i sag om dyremishandling' til en bekendt