Mamma Doc – Krigslæge på mission

Mamma Doc – Krigslæge på mission

14. januar 2012 - kl. 13:05 - af

Danmarks måske mest erfarne krigslæge fortæller sin fængende og personlige beretning på Sæby Bibliotek.
Wiera Malamá Lorentzen – Mamma Doc, er en af Danmarks mest erfarne krigslæger og har oplevet flere krige end mange soldater. Som læge er hendes syn på krigen et ganske andet end det, man kender fra traditionelle soldaterbøger. For Wiera er bare en ”doc”, der egentlig slet ikke bryder sig om våben.
Wiera Malamá Lorentzen er vokset op i en russisk-jødisk familie i det kommunistiske Polen, og det vakte tidligt hendes lægedrømme, men gav samtidig mareridt, der har fulgt hende gennem hele livet. Netop denne baggrund har været drivkraft for, at hun ikke har villet nøjes med at være læge for soldaterne, selv om læger i Forsvaret først og fremmest er netop det, og hun arbejde derfor også som praktiserende læge i Frederikshavn.

Beretning på skrift
Privatadressen er i Lyngså, men den har ofte været udskiftet med langt mere ydmyge lokaliteter – krigslejre rundt om i verdens brændpunkter. Hendes usædvanlige karriere som militærlæge er netop udkommet som bog, og det er den, Wiera tager udgangspunkt i ved aftenens foredrag, som veksler mellem hendes civile og professionelle liv, bogstavelig talt en beretning fra fronten i Eks-Jugoslavien, Irak og Afghanistan.

En doc med mission
For Wiera Malamá Lorentzen er det ikke bare trist at måtte være tilskuer til de humanitære katastrofer i krigsområderne, hun ser det som en konflikt med lægeløftet at måtte afstå fra at hjælpe de civile. Hun går derfor heller ikke af vejen for at være stærkt kritisk over for ”systemet”, når manglende vilje eller inkompetence har bragt andres liv og sikkerhed i fare. Kritikken står selvsagt uimodsagt, og Wiera Malamá Lorentzen påpeger flere gange, at hun udelukkende udtrykker sin personlige mening, og at hun, jo bare er en doc, vel at mærke en dok der ikke bare er på en mission, men også har en mission, som hun forstår at følge og formidle.

Billetter
Hør den spændende beretning på Sæby Bibliotek, tirsdag den 24. januar. Bøger & Papir, Sæby deltager også denne aften med salg af Wiera Lorentzens bog, og forfatteren selv signerer gerne de nyindkøbte bøger. Billetter kan købes el. reserveres på biblioteket.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mamma Doc – Krigslæge på mission' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger