Kom og smag på efterskolelivet nær Sæby

Kom og smag på efterskolelivet nær Sæby

11. januar 2012 - kl. 1:09 - af

Som et led i køkkenpraktikken på Stidsholt – Nordjyllands Idrætsefterskole har køkkeneleverne i denne uge været i gang med at forberede smagsprøver til Efterskolernes Aften.

Når Stidsholt i lighed med alle efterskoler i Danmark kalder til åbent hus onsdag d. 11. januar kl. 17.30 – 21.30 kan man således få chancen for at smage Johannes nyrøgede Oksespegepølser med rosenpeber og krydderurter fra skolens nyanlagte krydderhave. Køkkenleder Klaus Kjærgaard fortæller endvidere, at pølserne serveres med groft brød bagt af mel fra Aurion og birkesirup tappet fra skolens have sidste forår. Det er en del af skolens kostprofil, at maden produceres helt fra bunden med anvendelse af gode råvarer produceret så lokalt som muligt. Det bringer ofte eleverne i situationer, hvor de fremstiller madvarer, de aldrig har prøvet hjemme deres hjemlige køkkener.

Samme aften kan man få indblik i livet på efterskolen efter mørkets frembrud. Der vil være oplæg om skolens boglige og idrætslige profil samt rundvisning med elever og dermed rig lejlighed for at høre mere om livet som efterskoleelev. I hallen vil der som altid være fuld aktivitet bl.a. med 2 håndboldkampe.

Johanne kommer fra Blokhus og har i skoleåret 2011 – 12 valgt at tage et år på Stidsholt – Nordjyllands Idrætsefterskole. Hun er elev på skolens håndboldlinje. Her træner hun 4 gange om ugen samtidig med hun tager 9. klasse og deltager skolens øvrige aktiviteter og sociale liv.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kom og smag på efterskolelivet nær Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger