Birthe Marie Pilgaard: Unge skal hjælpes i uddannelse

Birthe Marie Pilgaard: Unge skal hjælpes i uddannelse

11. januar 2012 - kl. 15:06 - af

Birthe Marie Pilgaard, byrådsmedlem for socialdemokratiet har skrevet nedenstående indlæg til SaebyAvis.dk.

I Frederikshavn kommune har vi i dag 1276 unge under 30 år, der hverken er i beskæftigelse eller i uddannelse. Heraf er 472 af de unge på kontanthjælp. Gennem den sidst opgjorte måned er der alene en stigning på 48 unge. Hårdest ramt er de unge uden uddannelse.

En sag, som i høj grad kræver det samlede Byråds allerstørste opmærksomhed.

“Min frygt er, at de unge mister både netværk og selvtillid ved at gå derhjemme. De kan få meget svært ved at komme i gang igen. Risikoen for, at de bliver overhalet i kapløbet om job af nye generationer, der har fået en uddannelse, er stor. Derfor skal vi forbedre indsatsen”, udtaler Birthe Marie Pilgaard bekymret.

Børne – og ungdomsforvaltningen fremlagde d. 5 januar et nyt projekt, Startbanen, som skulle afklare de unges muligheder og parathed for at komme i uddannelse.

“Jeg måtte sige nej til projektet. Det, de unge har brug for, er ikke flere uoverskuelige projekter. Vi har brug for overblik og for at få etableret en indgang for alle unge i vores kommune, en samlet koordineret indsats. Her skal der arbejdes målrettet med handleplaner og opfølgning af den enkelte unge”, uddyber Birthe Marie Pilgaard.

Et enigt Børne – og ungdomsudvalg forkastede projektet og bad om en helhedsplan, hvor problemerne løses med fokus på den enkelte unge med henblik på at skabe en robust og tværgående organisering for hele unge området.

“Der skal sættes skub i tingene. Det skal gå stærkt. Jeg håber, at alle i Byrådet vil tage denne opgave alvorligt. Jeg håber og har tiltro til, at vi på tværs af partiskel kan samles om denne vigtige opgave. Allermest for de unges skyld. I 1980èrne tabte vi en generation af unge på gulvet. Lad os ikke gentage fortidens fejltagelser”, slutter Birthe Marie Pilgaard.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Birthe Marie Pilgaard: Unge skal hjælpes i uddannelse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER