Invitation til korsang på Stensnæsskolen

Invitation til korsang på Stensnæsskolen

6. januar 2012 - kl. 12:57 - af

Igennem Stensnæsskolens 55 årige levetid har der i perioder været både skoleorkester med messingblæsere, blokfløjteorkester og pigekor. Orkesteret eksisterer ikke mere, men nogle få instrumenter fra skolens start og enkelte uniformsdele findes stadigvæk på skolen – omend godt ”brugt” efterhånden.

Skolebørn, både piger og drenge fra 3. til 8. klasse, får nu chancen for at være med i korsang. Det er Albæk-Lyngså menighedsråd, der står bag, og leder af korsangen er Dina Flyvbjerg Ledet.

Ledelsen må siges at være i bedste hænder, da Dina Flyvbjerg Ledet er uddannet sanger på Nordjysk Musikkonservatorium, underviser på Frederikshavn Musikskole og er kirkesanger ved Albæk og Lyngså kirker.

I invitationen til børnene hedder det:

Kære dig.

Så er koret her!

Vi skal synge nogle rigtig gode sange.

Kom og vær med. Vi mangler præcis din stemme for at blive et godt kor.

Mødestedet er Stensnæsskolens Musiklokale i Voerså, og første gang er torsdag 12. januar

14.30 – 15.15.

Hvis der møder mange interesserede op og gerne vil være med, vil børnene blive opdelt i to kor, og herefter laves der øveplan. Øvedagene bliver på torsdage, og deltagelsen er gratis for alle.

Tekst og foto Cille Strøm.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Invitation til korsang på Stensnæsskolen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger