Lokalhistorisk Forening fik juleønske opfyldt

Lokalhistorisk Forening fik juleønske opfyldt

4. januar 2012 - kl. 0:51 - af

Igennem flere år har det været et problem for Lokalhistorisk Forening, der holder til på Voerså Museum, når der skulle holdes foredrag. Problemet var, at foreningen ikke ejede en projektor til at fremvise billeder i forbindelse med foredrag. For foredragsholdere udefra har det ikke været noget problem, for de har altid medbragt eget deres eget udstyr.

Midt i december besluttede foreningens bestyrelse at sende løbesedler rundt til private og diverse virksomheder. Målet var kr. 4.000 –, og det gav bonus i løbet af ganske kort tid trods både jule- og nytårsferie. Målet blev nået lige omkring nytår, og projektoren blev indkøbt. Fordelen er nu, at foreningens egne amatør-lokalhistorikere og slægtsforskere nu selv kan lægge billeder ind på en USB nøgle og vise billeder på stort lærred.

De 4.000 – kroner lyder ikke af så meget, men når den lille forening hvert år kæmper med en varmeregning på mellem kr. 15 – 20.000 –, er det en stor hjælp, der her er opnået.

Tirsdag 7. februar har foreningen et arrangement med pottemager Finn Risom fra Asaa, der kommer og fortæller om sin pottemagervirksomhed og om masser af potteskår fra forskellige tidsaldre, som er fundet efter stormvejr på Stensnæs.

Til dem der ikke ved det, kan vi komme med en serviceoplysning om, at Stensnæs er en banke, der ligger ud for fuglereservatet i Voerså. Alt afhængig af vejr og vandstand er Stensnæs mere eller mindre synlig. Banken er meget sjældent helt oversvømmet, men det kan ske om vinteren. Om sommeren ruger der masser af fugle i sandet mellem stenene, på den lille banke, der for det meste er omkring et par kilometer lang og cirka 50 – 100 meter bred.

Fra fugletårnet på jollehavnen i Voerså er der en fantastisk udsigt til både Stensnæs og ind i reservatet, der ligger bare 50 meter væk.

Næste punkt på programmet er tirsdag 21. februar. Her kommer projektoren igen i brug, og her vises der en gammel postkortsamling fra Voerså og naboegnen.

Alle er velkomne til at møde op og overvære foredragene. Begge aftener lægges der ud 19.00, og der er gratis entré.

Tekst Cille Strøm

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lokalhistorisk Forening fik juleønske opfyldt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger