
Sæby Atletik sluttede 2011 på toppen
31. december 2011 - kl. 0:27 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Årets sidste stævne blev afholdt i Århus den 27. december. Stævnet blev kaldt Sidste Chance, det vil sige årets sidste chance for at forbedre sig.
13 årige Jonas Bak fra SIK 80 i Sæby øjnede chancen for at komme på toppen af dansk Atletikforbunds rangliste i 60m hækkeløb og trespring.
I forvejen lå han på førstepladsen i trespring med 11,17m. Men han forbedrede sit trespring fra Sverige i foråret til nu at være 11,36m. 60m hækkeløb løb han på 9.24s hvilket er det hurtigste som er løbet i år i Danmark.
Jonas forbedrede også sin 60m tid til 7,67s hvilket er mega hurtigt. I samme heat blev der slået dansk rekord af Herning løberen Simon Hansen i 7,48s.
Anne Bak, deltog også i stævnet sammen med Louise Østergaard. De satte begge personlig rekorder. Louise med 3,94m i længdespring og Anne med 8,45m i trespring.
SIK 80 er tilbage med stævne i Sæby fritidscenter den 15. januar.
Vi ønsker alle et sportslig Godt Nytår, slutter Gunnar Møller Nielsen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Atletik sluttede 2011 på toppen' til en bekendt