Nye arbejdspladser til Sæby i 2013

Nye arbejdspladser til Sæby i 2013

30. december 2011 - kl. 9:57 - af

Sæby Fiske-Industri A/S vil udvide for 150 mio. kr. fortæller P4 Nordjylland.

Fabrikken, som er kendt for bl.a. sin store produktion af makrel på dåse, har allerede nu solgt sin produktion på 100 millioner dåser for næste år, og vil med investeringen øge produktionen med 50 millioner dåser.

Det er planen at udbygge produktionen med en ny bygning på 10.000 m2 oven i de 40.000, fabrikken allerede består af. Men før det første spadestik kan tages, er der nogle ting som skal falde på plads, forklarer bestyrelsesformand for Sæby Fiske-Industri, Hans Jørgen Kaptain:

Vi skal have de fornødne tilladelser af myndighederne i forhold til opførelse af bygningen og udledning af spildevand, og så skal vi have lånet på plads hos vores realkreditinstitut.

Udvidelsen af fiskefabrikken begynder efter sommerferien næste år og ventes færdig i foråret 2013, og det kommer på sigt til at skaffe 30-35 nye arbejdspladser til Sæby, mener Hans Jørgen Kaptain.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nye arbejdspladser til Sæby i 2013 ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger