Læs denne uges Finansbarometer lige her

Læs denne uges Finansbarometer lige her

29. december 2011 - kl. 11:13 - af

SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhænging analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Ingen hvid jul på boligmarkedet

Danmark

Flere statistikker vedrørende boligmarkedet blev i sidste uge offentliggjort. Ingen af dem bragte gode nyheder, og det blev dermed en kold og grå jul på boligmarkedet. Realkredit-rådet m.fl. offentliggjorde boligmarkedsstatistikken for 3. kvartal. Den viste store fald i prisen på både huse og lejligheder – huspriserne faldt med 4,3 % k/k sammenlignet med 2. kvartal, mens lejlighederne faldt med 5,3 % k/k i pris i forhold til 2. kvartal. Vi skal helt tilbage til slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009, da finanskrisen var på sit højeste, for at finde så store prisfald over et enkelt kvartal. Danmarks Statistik sendte sin statistik for ejendomssalg i oktober ud. Ifølge Danmarks Statistik faldt ejendomspriserne yderligere i oktober – husene faldt med 2,2 % m/m ift. september og ejerlejlighederne med 1,2 % m/m. Styrtdykket fortsætter altså ind i 4. kvartal, og for at gøre ondt være, så viser homes husprisindeks for november, som blev offentliggjort i sidste uge, yderligere fald i november. Der er i øjeblikket en meget lav, og faldende aktivitet på boligmarkedet, da mange danskere holder igen med boligkøb på grund af de usikre økonomiske udsigter. Det har presset huspriserne ned under bunden fra 2009 og lejlighederne i samme retning. Renten på boliglån er dog rekordlav i øjeblikket, og der er udsigt til lavere renter den kommende tid. Det vil helt klart være med til at holde hånden under boligmarkedet den kommende tid. I denne uge offentliggjorde Danmarks Statistik også tal for forbruger-tilliden i december. Tallene indikerer, at det har været med negative forventninger, at forbrugerne har foretaget deres juleindkøb. Forbrugertilliden faldt således til -9,8 i december fra -9,2 i november. Forbrugerne har ikke haft så negative forventninger siden marts 2009. Endelig sendte Danmarks Statistik reviderede nationalregnskabstal for 3. kvartal ud i denne uge. Tallene bekræftede nedturen i 3. kvartal – dog var den grundet en nedrevidering af importen en anelse mindre, end de første tal viste. BNP faldt således 0,5 % k/k i 3. kvartal sammenlignet med 2. kvartal.

Renter

Onsdagens tildeling af 489 mia. euro ved en 3-årig likviditetsauktion (LTRO) og 30 mia. euro ved en 3-måneders likviditetsauktion (LTRO) betyder, at der tilføres ekstra likviditet for over 200 mia. euro, hvilket bringer den samlede overskydende likviditet op på 500 mia. euro. Det er langt mere end i slutningen af 2009 og begyndelsen af 2010. Med den omfattende likviditetstildeling og ved at introducere en 3-årig likviditetsauktion med en lempelse af kravene om sikkerhedsstillelse har den europæiske centralbank (ECB) leveret det, bankerne ønskede. Det er formentlig for tidligt at vurdere effekten af LTRO’erne, og måske skal vi vente til næste år med at se den fulde effekt. Men i de kommende uger bliver det vigtigt at holde øje med udviklingen i den spændene på de korte renter de mest gældsplagede europæiske lande over for Tyskland for at se, om der har været en varig positiv effekt af LTRO’erne. Den omfattende likviditetstildeling betyder, at der er masser af ekstra likviditet i lang tid, hvilket efterhånden vil understøtte lavere pengemarkedsrenter. Der sås små fald torsdag og fredag. En øget nedadgående tendens vil være et signal til om, at LTRO’erne fungerer. Omvendt vil det være en kæmpe skuffelse, hvis der ikke er nogen bevægelse.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger