2. dag til Sæby Håndbold Klubs Julecup i Bording

2. dag til Sæby Håndbold Klubs Julecup i Bording

29. december 2011 - kl. 12:12 - af

Nu var tiden kommet til, at alle hold skulle i aktion. Alle vores U-10 og U-12 hold spillede i samme arena, hvor der er 5 baner, hvoraf de 3 er i samme rum, og kun adskilt af et net. Det er rigtig fedt, at holdene er sammen og kan følge hinanden. Det giver virkelig et boost til klubånden.

U-10 pigerne startede med et ordentligt nederlag til de danske mestre, men tog så 2 sejre efterfølgende. U-10 drengene startede med en stor sejr, men det lykkedes så ikke at kæmpe sig til succes i de sidste par kampe.

Spillerne løb også ind i en lidt træls oplevelse med maden, hvor de kom til en spisesal, som var ”gået i stå”. Der var simpelthen ikke mere mad tilbage. En lidt træls oplevelse men det så ud til, at drengene nød, at de havde plads til lidt ekstra slik, da de kom retur til skolen.

U-12 pigerne var ude i 2 spændende opgør, hvor det blev til en sejr og en uafgjort. Den ene målmand fik et lille vrid i den ene kamp, men vi håber på, at hun er klar til morgendagens kampe.  U-12 drengene spillede, som tidligere skrevet, en kamp tirsdag, men havde stadig 3 kampe tilbage. Desværre blev det kun til et point, men vi er sikre på, det nok skal blive nemmere for drengene i torsdagens kampe.

Af andre gode kampe kan nævnes U-14 drenge 1´s kamp mod Næstveds drenge, som i første halvdel af sæsonen har vundet deres 1. divisions pulje. Kampen blev meget intens, men et rigtig godt angrebsspil sikrede en god sejr på 14-19 til U-14 drengene.

Onsdagen bød også på U-16 landskampe, hvor man havde samlet 2 hold, bestående af nogle af turneringens bedste danske spillere mod de bedste europæiske spillere. Sæby HK var repræsenteret af Joachim Thiessen, som spillede en fantastisk kamp og med kæmpe opbakning fra de mange Sæby HK’er, som var taget med for at støtte Joachim. Han blev topscore i kampen med 7 mål, og fik mange skulderklap fra venner, medspillere og andre i hallen.

Køkkenet bød denne aften på koteletter, krydrede kartofler og salat. Maden smagte godt, men der vil altid være delte meninger om smagen.

Se mere her på siden i morgen, om hvordan det er gået frem mod finalerne, og hør fra dem som er af sted første gang om deres oplevelser indtil nu.

Følg med i holdenes resultater via denne side: http://www.cumap.dk/cuponweb/php/cupsearchteam.php?Cup=2431&Lang_Current=DEN&wd=www.cumap.dk&sch=s%E6by.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '2. dag til Sæby Håndbold Klubs Julecup i Bording' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER