
Slut med pandelamper – lysanlæg renoveret
20. december 2011 - kl. 0:24 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det er større end juleaften!
Så direkte er Asger Mortensen, formand i SKJOLD, omkring resultatet af den renovering lysanlægget på SKJOLDs træningsbaner har gennemgået.
Masterne er de samme, men alle elektriske installationer er udskiftet ,så alt er nu tip top i orden. Ikke kun lyset er blevet skarpere men også alle installationer kan nu tåle dagens lys. Vi har som klub, et stort ansvar i at dette er 100% i orden så ingen kommer til skade ved masterne. Det gamle anlæg var udtjent og stod for en nødvendig renovering.
Vi har mødt stor velvilje fra fondene i Spar-Nord, Sparekassen Vendsyssel og Vanggaard Fonden. Vi fik ligelededes en del pengegaver i forbindelse med vores 100års jubilæum i 2010 som også blev sat til side til dette. Frederikshavn Kommune har igennem anlægspuljen også støttet projektet.
Bjarne Nedergaard fra Sørens Jensens Eftf. har stået for renoveringen, og han glæder sig også over resultatet. Det var lige ved spillerne tidligere skulle have pandelamper på, men nu opfylder anlægget kravene til træningsbelysning. COWI Consult har været med omkring lysberegninger, så vi var sikre på at det opfylder tidens krav til dette.
Den stride blæst vi har haft den sidste uges tid, drillede os lidt når vi skulle 25 meter op i liften. Men nu er alt monteret og godkendt slutter Bjarne Nedergaard.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Slut med pandelamper - lysanlæg renoveret' til en bekendt