SKAT opkræver 150 % mere i gebyr end private

SKAT opkræver 150 % mere i gebyr end private

13. december 2011 - kl. 14:12 - af

Mens private virksomheder maksimalt må opkræve 100 kroner i gebyr i forbindelse med rykkere opkræver SKAT 250 kroner.

Det er bedre at skylde penge væk til private virksomheder end til SKAT. For der er ikke lighed for loven, når det gælder opkrævning af gebyrer. Mens private virksomheder maksimalt må opkræve 100 kroner i gebyr i forbindelse med rykkerskrivelser, må SKAT kræve op til 250 kroner ved for sen betaling. En forskel på hele 150 procent. Og da gebyret ikke er fradragsberettiget, slår det ekstra hårdt.

Forklaringen på denne forskelsbehandling mellem private virksomheder og det offentlige er, at private virksomheder er underlagt renteloven, mens SKAT er underlagt gebyrloven. Og gebyrloven tillader opkrævning af langt højere rykkergebyrer end renteloven.

Ifølge renteloven må private virksomheder maksimalt opkræve et rykkergebyr på 100 kr. for en rykkerskrivelse. Det må de så til gengæld gøre op til 3 gange for samme restance, forudsat at der er gået mindst 10 dage mellem hver rykkerskrivelse. Og derudover må der opkræves et inkassogebyr på 100 kr. Disse regler kan ikke fraviges overfor forbrugerne

Men ifølge gebyrloven, som omfatter flere offentlige myndigheder (herunder kommuner og regioner), kan der altså opkræves op til 250 kroner for en rykkerskrivelse. Og ifølge lovteksten er der ingen restriktioner på antallet af gebyrpålagte rykkere der må sendes og intervallerne imellem dem.

Af Claus Forrai, finansbureauet.dk

Tegn gratis abonnement på FinansBureauets Nyhedsmagasin her:

http://www.finansbureauet.dk/magasin.php

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'SKAT opkræver 150 % mere i gebyr end private' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER