Dodo og Sweethearts – første navne på plakaten

Dodo og Sweethearts – første navne på plakaten

6. december 2011 - kl. 9:07 - af

“Vågner i natten”, ”Sømand af verden” og “Pigen med det røde hår” – Dodo and the Dodos’ musikalske univers behøver vist ingen nærmere præsentation! Gruppen er et af de mest sælgende danske kunstnernavne nogensinde, og man kan roligt sige, at bandet stiller op i absolut stærkeste formation når de gæster Søparken i Dybvad den 4. august 2012, hvor den ottende udgave af Open Air slår portene op for publikum.

Det samme gør Sweethearts, der er genganger fra Dybvad Open Air 2011 – og som i dén grad fik publikum op på mærkerne! – Solen brød frem da Sweethearts gik på scenen for fuld udblæsning – og samme energi vil vi også gerne byde vores gæster velkommen med til august, lyder det fra arrangørerne, der på koncertens Facebook-side offentliggør et nyt navn hver søndag i december som en lille adventskalender til koncertgængerne.

Med det farverige multitalent Pernille Højmark i front, har Sweethearts i årevis tilført musikfestivals over hele landet folkelighed og livsglæde – og givet publikum mulighed for at slippe den indre festtrold løs i alle regnbuens farver.

Og fest og farver bliver der helt sikkert også med de bands, der er i vente, lover arrangørerne. Netop nu er de sidste kontrakter kommet på plads, og udover de fem bands på den store scene, bliver der både livemusik og DJ-musik på pladsen i alle pauser, ligesom sidste års nyhed, AfterParty i det store telt til klokken 01, gentages i et endnu større og forbedret format.

Dybvad Open Air 2012 arrangeres i lighed med tidligere år af Dybvad Boldklub, Dybvad Idrætsklub og Dybvad Tennisklub, og er en del af Royal Beer Rock Tour med koncerter over det meste af landet. Billetsalget til koncerten går i gang i starten af det nye år – læs mere på Facebook og www.dybvadopenair.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Dodo og Sweethearts - første navne på plakaten' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER