“Guldregn” over Sæby blev ikke som det var tiltænkt
1. december 2011 - kl. 13:57 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Efter dagens indlæg på SaebyAvis.dk, vil Spar Nord og Sæby Handelsstandsforening gerne benytte lejligheden til at kommentere og beklage den drejning, tingene har taget.
“Guldregn” var tiltænkt som en gimmik til gavn for byens borgere og byens forretninger. Sådan gik det så desværre ikke, men langt de fleste har haft glæde af den tegnebog, de har fundet. Set i bakspejlet, så skulle det måske have været skruet anderledes sammen, således der ikke kunne opstå misforståelser omkring esensen i denne gimmik. For som de indlæg der er kommet afspejler, så havde de “heldige” vindere måske forventet gaver, selvom der står værdier på alt det materiale, der er trykt. Det kan vi kun beklage, og ligeledes vil vi tage kritikken omkring den korte “levetid” af værdierne til efterretning. Både Spar Nord og Handelsstandsforeningen var dog af den opfattelse, at “Guldregn” var et glimrende tiltag, da dette med succes har kørt i mange andre byer landet over. Både som en mulighed for at handle, måske en julegave, til en billigere pris og måske få lidt gratis i nogle butikker.
Alt sammen for at samles omkring hele konceptet i, at vi skal hjælpe hinanden både borgerne, butikkerne og pengeinstitutterne imellem, til gavn for alle der ønsker en livlig by, som også kan bestå i fremtiden, til trods for den hastigt voksende e-handel.
På vegne af de forretningsdrivende og Spar Nord ønsker vi alle en glædelig jul.
4 kommentarer til ““Guldregn” over Sæby blev ikke som det var tiltænkt” under annoncerne.
man burde nok have skrevet at man havde mulighed for at få rabatter op til 6000 kr
og ikke som der stod at man havde vundet værdier og gaver for 6000 kr hvilket jo absolut ikke var sandt
Det er da rart at se, at det tages til efterretning.
Og måske får en lille lærestreg. Når man laver gimmicks er det ekstremt vigtigt at man får kommunikeret ud hvad det drejer sig om. Har man ikke set et oplæg, men som her blot finder en pung indeholdende en seddel – så har man altså kun det og forholde sig til.
I artikler har der være benyttet et ord som govebevis, som må være at sidestille med gavekort – og ikke værdikuponner som er det der blev givet væk.
God jul til alle!
Interessant markedsføring strategi!
Jeg havde nok valgt at vælge mine ord med kende mere omtanke.
Vi afleverede plastic pungen ved SparNord i dag. (1.12.11)
Det eneste i denne såkaldte guldregn der kunne betegnes som en gave, var et portræt foto fra click! ”Thumbs up” for Henrik (Click), men hvad resten af de involverede butikker angår; vil jeg nok til en anden gang overveje et mere beskedent beløb, og give det væk som lovet – derudover vil jeg opfordre jer til at anskaffe en kalender og undersøge hvor langt tid der er fra den 1.12.11 (sidste frist for indløsning af kupon) til den 1.12.11. (Sidste frist for indløsning af de udleverede rabat kuponer).
Dette øger jo nærmest lysten til at købe årets julegaver på nettet!
Flot og skønt at få respons på utilfredsheden med gimmikken, hatten af for det. Men der stod altså GAVER og værdier for ca 6000,00, så det er altså ikke inde i “de heldige finder ( vinders )” hoveder, at værdier er blevet til gaver, der stod – sort på Hvidt: GAVER! Nu er det taget til efterretning, og så er der vist ikke mere at koge suppe på. Nu skal vi have fundet julestemningen, og nyde vores smukke by, brede udvalg af lækre butikker og hinanden. Rigtig glædelig jul Sæby, Spar Nord og Handelstadsforening <3 <3