Ordet er frit: Om mobilnet – og digitalt TV via BOXER

Ordet er frit: Om mobilnet – og digitalt TV via BOXER

22. november 2011 - kl. 0:45 - af

Gitte Mortensen fra Lyngså, har sendt nedenstående indlæg til SaebyAvis.dk.

Det er ikke sikkert, du selv bestemmer hos Boxer som Robert siger i annoncerne – så pas på, inden du anskaffer nyt TV-antennesystem!

Dejligt at læse, at man vil til at gøre noget for at forbedre modtagelsen af internet mv. over mobilnet – håber det kommer til at virke så.

Men mobilnettet er dog ikke mit største problem. Jeg har nu – efter 1 år og flere klager til Boxer – måttet opsige et forholdsvis billigt TV-abonnement og vende tilbage til et ca. dobbelt så dyrt parabol-TV-abonnement igen, fordi modtageforholdene med Boxer er “som vinden blæser”. Nogen dage er modtagelsen OK, men alt for mange dage er der intet på de fleste kanaler – og jeg har altså ikke et TV-abonnement for kun at kunne se f.eks “Ramasjang”, som synes at være den kanal, der har den bedste sendestyrke. Og jeg er blevet træt af alle de “kanalrundfarter”, jeg må på, når jeg vil se TV – for tit kan jeg ikke se det, jeg ønsker.

Jeg har i det forløbne år fået mange forklaringer: Sverige forstyrrer – blæsevejr forstyrrer – højtryk forstyrrer – eller der er for mange træer. Træerne er der altid, mens vejret skifter, så efter min opfattelse må det være senderne, der ikke har den nødvendige dækning og kapacitet i al slags vejr. Jeg har investeret i en højere mast på taget – og prøvet såvel Frejlevsenderen, som Læse og Sæby-forstærkerne – med samme svingende resultat. Der kan ikke være noget galt med hverken mit TV eller min modtageboks, for der er jo en del dage, hvor jeg har en perfekt modtagelse !

Jeg har aldrig fået ordentligt svar fra Boxer, dog ville de pludselig godt se på sagen efter jeg nu har opsagt abonnementet. Telefonisk har jeg forleden dag fået at vide, at de undrer sig over problemerne, som jeg ellers har mailet til dem om flere gange i de seneste 10 måneder – uden reaktion. Jeg har tidligere i dagspressen læst, at der er modtageproblemer på hele østkysten – fra Hulsig til Øster Hurup – efter det nye digitale sendesystem er sat i kraft. Men det er der tilsyneladende ikke nogen, der gør noget ved.

Så mit råd er, at du skal få dine modtageforhold grundigt undersøgt, inden du investerer i Boxer TV via antenne, for du kan nemlig ikke være sikker på, at du selv bestemmer – som BOXER-ROBERT ellers siger i annoncerne for tiden – for det afhænger af, hvor du bor. For mit vedkommende – som for mange, jeg kender her i Lyngså-området – er det nemlig meget svingende, hvordan de aktuelle modtagebetingelser er – og hvilke programmer vi kan se fra dag til dag.

Desværre bor jeg også – ENDNU – uden for Bredbånd NORDs område, hvilket jeg håber at kunne få lavet om på – for så bestemmer vejret i hvert fald ikke over mit TV-kikkeri ! Og fibernettet skal efter min mening rulles ud til os, som ikke har andre muligheder ! TV via internet gennem TDC´s ledningsnet er heller ikke brugbart – er prøvet, men det stopper op hele tiden, hvis jeg overhovedet kan få et program til at køre på PC´eren. Tager jeg min PC´er med på Kulturhuset “Værestedet” i Lyngså, hvor der er bredbånd, virker det derimod fint, så min PC´er må altså også være god nok.

SaebyAvis kontaktede på baggrund af ovenstående en fagmand på området for en kommentar, og han har skrevet følgende:

“Jeg kan sagtens forstå Gitte’s problemer med antennen og da jeg er indehaver af Sæby Radio/Tv Service samt underviser branchens folk samt operatører i efteruddanelse og træning, på Mercantec – House of technology i Viborg, i denne slags problemer, har valgt at kommentere Gitte’s indlæg, set fra vores vinkel.

Boxer’s Dækning:
Da Boxer blev den landsdækkende operatør til at varetage MUX3-5 (senere 6) blev der indgået et forlig om den aktuelle dækning af kommercielle kanaler. Det er således at Boxer er forpligtet til at dække danmark med blot 97%. Årsagen skal findes i det såkaldte Coderate i signalet som er nedsat for at opnå en større nettobitrate = flere kanaler. Der vil derfor altid være udfordringer i modtagelse hvis man befinder sig i et geografisk dårligt dækningsområde.

Derimod Digi-TV som varetager dækningen af MUX 1 og 2, Public Service kanaler, skal dække 99,7% af danmark, men desværre har MUX 1 langs østkysten en del forstyrrelser fra Sverige under højtryk.

Kundens ansvar:
Når man bestiller et Boxer abonnement har kunden også et ansvar, ligesom at læse det der står med småt. At sikre sig at der er rigelig med signal fra antenne. Hvis man derimod oplever problemer udsteder Boxer gerne et såkaldt “boxer bevis” som giver en ret til, vederlagsfrit, at få besøg af en Boxer aut. montør og få et tjek på signalet og evt. tilbud på eventuelle rettelser.

Der ved jeg at fra min egen proffession at vi ofte modtager disse beviser, så det undrer mig at Gitte ikke har benyttet denne mulighed, eller har fået den.

DVB-T karakteristik:
Det er sådan at det digitale signal kan virke mere følsomt end det analoge. Hvis man i de gamle analoge dage havde lidt streger eller sne i billedet, kunne det jo stadig ses. Men det digitale er enten eller. Det kræver at der er visse betingelser som skal være opfyld. Vi anbefaler at man får det tjekket igennem af en professionel installatør som har det fornødne målegrej. Det har desværre vist sig at en del af disse montører slet ikke har måleudstyr til DVB-T.

Og som underviser i branchen er der en del som ikke deltager i disse kurser.

Gitte skriver at der har været flere forklaringer, træer, vejret, højtryk og sverige som kan forstyrre, det er også fuldstændigt korrekt! Alle disse elementer, og flere til, kan ødelægge DVB-T signaler. Sverige, under højtryk, ødelægger MUX 1 kanaler (DR1, TV2, DR2, NORD). Her skal der benyttes korrekt udvalgt antenne til lige netop det formål og kundens geografiske placering. Vi råder altid kunderne at få et besøg for korrekt vurdering samt et signaltjek for at sikre tilfredse kunder og sikre rigelig signalreserver.

I Gittes tilfælde er det mest stabile nu stadig en parabol, man skal ikke forvente at f.eks. fiber er lykken, men går man nøgternt efter prisen uden at tjekke dækningen, så indbefatter det en risiko. Det er så her at vi som professionelle installatører rådgiver korrekt og som i Gittes situation enten skulle have rettet på antenneanlægget eller slet ikke haft Boxer. Omvendt er det også det man kan lære lidt af og tilføje sin livserfaring, der er dog ingen grund til at generalisere for jeg er sikker på at ud af de 100.000 kunder boxer har p.t, er et flertal af tilfredse kunder”.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ordet er frit: Om mobilnet - og digitalt TV via BOXER' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER