Kunderne meget tilfredse med Nordjyske Bank i Sæby

Kunderne meget tilfredse med Nordjyske Bank i Sæby

18. november 2011 - kl. 12:29 - af

Analyseinstitut har interviewet 1343 af Nordjyske Banks kunder, som udtrykker stor tilfredshed med banken – også med filialen i Sæby.

I Nordjyske Bank har ledelse og medarbejdere svært ved at få hænderne ned i disse dage. Banken har nemlig fået udarbejdet en kundeanalyse, hvor kunderne giver rigtig fine karakterer på en lang række vigtige områder. Det gælder også for filialen i Sæby.

Analysen omfatter interviews med 1343 tilfældigt udvalgte kunder i Nordjyske Bank. De er blevet spurgt om deres holdninger og meninger om banken på områder som medarbejdernes faglige viden, den personlige betjening i banken, produkter og serviceydelser og lignende.

Udover at analysen er lavet for banken som helhed, er de mange svar i analysen også opdelt på de 21 filialer, således at hver filial kan se, hvad netop deres kunder har givet dem af karakterer. Her er procentsatserne omkodet så de præsenteres via en skala fra 1 til 5, hvor 5 er højest.

Her kommer filialen i Sæby ud med rigtig flotte scorer. I Sæby scorer de f.eks. karakteren, 4,73 på samlet tilfredshed, 4,56 på personlig betjening og 4,77 på at være troværdig og pålidelig.

Og netop den samlede tilfredshed er rigtig flot i en tid, hvor pengeinstitutsektoren generelt lider under et dårligt image.

For Nordjyske Bank totalt vurderer 90% af de adspurgte, at banken har et godt image, ligesom hele 96% er tilfredse eller meget tilfredse med Nordjyske Bank. Det er resultater, som centerdirektør i Sæby, Torben Schioldan, er rigtig glad for og stolt af.

Blandt de bedste i Danmark
”Jeg kender til resultaterne hos en række tilsvarende analyser fra andre kolleger, og med den viden kan jeg konkludere, at Nordjyske Bank er blandt de allerbedste i sektoren,” pointerer Torben Schioldan, og påpeger samtidig, at kun 2% af de 1343 respondenter synes, Nordjyske Bank har et dårligt image.

”Det svarer til 27 kunder ud af 1343, og er efter min opfattelse helt enestående i en sektor, som er præget af dårlig omtale i disse tider – i medierne og i befolkningen. Jeg tror det skyldes, at vi har drevet vores bank med udgangspunkt i solid og sund bankdrift og gode værdier og altid kunnet levere fornuftige økonomiske resultater. Det gælder også for filialen her i Sæby, påpeger Torben Schioldan.

Målrette indsatsen
Banken har tidligere lavet tilsvarende analyser. Den seneste blev udarbejdet i 2008, og også dengang gav kunderne Nordjyske Bank et godt skudsmål. Men som det er tilfældet med den nye analyse, blev analysen i 2008 ikke brudt ned på filialniveau.

”Det, at vi nu har fået analysen helt ned på filialniveau, giver os enestående muligheder for at målrette indsatsen der, hvor der efter kundernes mening er plads til forbedringer. Og det vil vi tage fat på umiddelbart efter årsskiftet,” slutter Torben Schioldan.

En kommentar til “Kunderne meget tilfredse med Nordjyske Bank i Sæby” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Kunderne meget tilfredse med Nordjyske Bank i Sæby”

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kunderne meget tilfredse med Nordjyske Bank i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER