eBøger fra eReolen på dit lokale biblioteket

eBøger fra eReolen på dit lokale biblioteket

17. november 2011 - kl. 6:12 - af

Bibliotekerne i Frederikshavn Kommune er nogen af de danske biblioteker, som introducerer en ny ebogsservice. Nu kan du låne ebøger og læse dem på computer, tablet eller smartphone. På den måde bliver køen til de mest populære bøger på bibliotekerne kortere. Vi tilbyder dig at låne ebøger gennem hjemmesiden eReolen.dk.

53 forlag har allerede tilmeldt sig servicen, og flere er på vej. Her kan du se et udsnit af de bøger, som vi kan tilbyde at låne som e-bøger indtil videre:

  • Helle Helle ”Dette burde skrives i nutid”
  • Dy Plambech ”Gudfar”
  • Helene Tursten ”Venter i mørket”
  • Håkan Axlander Sundquist ”Kragepigen”

Fra begyndelsen er der knapt 2000 aktuelle ebogstitler fra blandt andet Lindhardt & Ringhof, Gyldendal og Rosinante & co.

Bibliotekerne ser frem til at tage eReolen.dk i brug. Med lanceringen af eReolen.dk gør bibliotekerne det endnu mere fleksibelt for brugerne at låne bøger. For nogen kan det være vanskeligt at nå forbi biblioteket indenfor åbningstiden, men fremover holder biblioteket altid åbent. Vi forventer os meget af projektet og håber, at endnu flere forlag fremover vil tilmelde sig servicen til glæde og gavn for brugerne.

Også direktøren for Styrelsen for Bibliotek og Medier Jens Thorhauge ser frem til, at brugerne kan tage det nye tilbud i brug:

”Med den nye ebogsservice – eReolen.dk – tager bibliotekerne endnu et stort skridt imod servicering af borgerne på det digitale område. Ebøgerne som medie vinder stadig større udbredelse, og det er vigtigt, at bibliotekerne er med på beatet og sørger for at understøtte borgernes behov. Det er med stor tilfredshed, at jeg kan konstatere, at mere end 50 forlag har tilmeldt sig servicen, og at tilsvarende gælder for flertallet af de danske biblioteker,” siger han.

Projektet er udviklet af de danske folkebiblioteker med støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Lidt teknik
Ebøgerne kan læses på PC, smartphones og tablet (understøtter Android, iPhone/iPad/iPod, Windows m.fl.).

Der er udviklet en mobil version af eReolen. Sitet aflæser, om man kommer fra en mobil enhed og tilpasser sig skærmen. Du har mulighed for at downloade ebøger til smartphones eller tablets. Du skal have et Adobe ID og anvende en tredjeparts-applikation som Bluefire Reader til IOS eller Aldiko til Android. Vejledninger til installation og brug af disse kan du finde på sitet.

Kontakt
Hvis du har problemer med at downloade eBøger fra eReolen, er du velkommen til at henvende dig på et af kommunens biblioteker i, så hjælper vi gerne.

Ønsker du flere oplysninger om projektet eBøger fra eReolen, må du meget gerne kontakte Annette Rugholt Carlsen på Frederikshavn Bibliotek, tlf. 98 45 91 14 – e-mail anru@frederikshavn.dk.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'eBøger fra eReolen på dit lokale biblioteket ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger