Aktive Kvinder i Sæby handlede lokalt
11. november 2011 - kl. 6:22 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Tirsdag den 8. november var Aktive Kvinder på besøg hos Kop & Kande, og der var mødt ca. 80 piger op til denne aften, fortæller Elsebeth Kristensen fra Aktive Kvinder.
5 leverandører demonstrerede deres varer. Susanne fra Torvets kaffe med Bodum stempelkander, Tina fra Menu med vinilter karafler til både rødvin og hvidvin og andre nyheder, Lotte fra Scanpan med gryder og pander. Eneste mand – Klaus Kærgaard med Bodums æbleskivepande og smagsprøver fra en gammel opskrift der bestemt faldt i god smag. Sidst men ikke mindst var der Sara fra Hamanoya med de knivskarpe og proffesionelle rivejern og nøddeknækker.
Alle havde mulighed for at hygge sig med kaffe, kage, smagsprøver og på indgangsbilletten blev der udloddet gevinster fra leverandørerne, ligesom der også var andre konkurrencer.
Sidst men ikke mindst kunne alle købe f.eks julegaver eller andre varer til en god pris denne aften, slutter Lene fra Kop & Kande.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Aktive Kvinder i Sæby handlede lokalt' til en bekendt