Ledende overlæge ansat ved den nye fælles akutmodtagelse

7. november 2011 - kl. 12:14 - af

Speciallæge i anæstesi, Kjeld Damgaard, er ansat som ledende overlæge for den fælles akutmodtagelse (FAM) på Sygehus Vendsyssel fra 1. januar 2012.

Skal opbygge fremtidens akutte patientbehandling

57-årige Kjeld Damgaard har de seneste knap fem år været ledende overlæge ved Anæstesien samme sted.

Ud over ansættelser ved Sygehus Vendsyssel har Kjeld Damgaard været ansat inden for anæstesien ved Aarhus Kommunehospital og ved Aalborg Sygehus.

Han er uddannet som læge fra Aarhus Universitet i 1983.

Fra januar 2012 bliver Kjeld Damgaards opgave at lede FAM i gang og opbygge en struktur, som bliver fremtidens akutte patientbehandling på Sygehus Vendsyssel.

– Jeg glæder mig rigtig meget til opgaven, som involverer mange afdelinger som samarbejdspartnere. Samtidig vil den nye fælles akutmodtagelse være grundstenen i fremtidens akutte patientbehandling, siger Kjeld Damgaard.

Kjeld Damgaard er en af landets første læger, der har modtaget bevis på at have gennemført en efteruddannelse i akutmedicin. Uddannelsen er ny og er en opkvalificering af det personale, der netop skal arbejde i de nye fælles akutmodtagelser over hele landet.

– Vi er rigtig glade for, at Kjeld Damgaard skal stå i spidsen for den nye fælles akutmodtagelse. Han har gennem sit arbejdsliv været målrettet på det akutte område. Samtidig har Kjeld Damgaard gode erfaringer med at samarbejde med de øvrige afdelinger og prioriterer uddannelse af de yngre læger højt, siger cheflæge Per Sabro Nielsen.

Kjeld Damgaard har via sin uddannelse i akutmedicin fået et stærkt netværk bestående af de øvrige overlæger og ledende overlæger fra FAM afdelingerne i Region Midt og Region Nordjylland.

– Det netværk glæder jeg mig også til at videndele med, siger Kjeld Damgaard.

Den nye fælles akutmodtagelse på Sygehus Vendsyssel, som placeres i Hjørring, forventes at stå klar i starten af 2013.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ledende overlæge ansat ved den nye fælles akutmodtagelse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER