
Nye initiativer sat i værk på Sæbygårdskolen
4. november 2011 - kl. 0:26 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Torsdag morgen ventede der børnene et noget anderledes syn end de normalt er vant til at se, da gårdspladsen var optaget af belægningsmaskiner fra NCC.
Der er ikke kommet ny asfalt på siden 1974, så mange elever stod klistret til vinduerne, indtil klokken ringede ind til time.
“Børnene løber og leger på pladsen i frikvarterene, og det medføre naturligvis ofte uheld. Nu håber vi, omfanget af skader kan mindskes med et nyt og forbedret underlag.
Der vil også blive opført en af de populære multibaner på pladsen til aktiviteter. Det vil give børnene rig mulighed for at kunne løbe på rulleskøjter, stå på skateboard og måske bruge banen til skøjteløb, når det bliver vinter. Det skulle alt sammen gerne være med til at give vores 620 elever en bedre trivsel og indlæring”, fortæller Skoleinspektør Gert Grysbæk Nygaard.
Til foråret påbegyndes etableringen af en ny beachvolley bane på den anden side af skolen.
Så alt i alt skulle det gerne give eleverne og lærerne en bedre og mere rolig dagligdag, når der er så mange muligheder for at få afreageret i frikvarterene.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nye initiativer sat i værk på Sæbygårdskolen ' til en bekendt