Skagen gæster Sæby i årets sidste hjemmekamp
28. oktober 2011 - kl. 0:49 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag eftermiddag tager IF Skjold Sæby imod Skagen IK i Jyllandsserien – et lokalopgør der samtidig runder efteråret af på hjemmebane.
Efter et point i de seneste to kampe mod Aalborg Freja og Thisted FC, er Skjolds JS-herrer presset inden de sidste to kampe, hvis målsætningen om en plads blandt de fire første skal indfries. Således indtager Lindholm IF den vigtige fjerdeplads, to point foran Skjold på femtepladsen. Dermed er Skjold afhængige af hjælp fra nogle af de andre hold, idet de indbyrdes opgør mod Lindholm er overstået.
Næste udfordring for de unge Skjold-drenge bliver mod de kommunale naboer fra Skagen. Første opgør i sæsonen mod skawboerne endte med et knebent og noget ufortjent nederlag på 1-0, efter et tvivlsomt dømt straffespark. Der venter med garanti en ligeså tæt og spændende kamp når Skagen kommer på besøg på Sæby Stadion. Traditionelt spiller Skagen og Sæby altid tætte og medrivende kampe.
Til kampen kan Karsten Thomsen glæde sig over igen at råde over samtlige spillere. Således gjorde Tobias Overlade comeback i forrige weekend mod Aalborg Freja, efter at have siddet ude med en knæskade i det meste af efteråret. Dermed ser Skjolds mandskab således ud:
1. Stefan Wesley Henriksen
2. Martin Kjær
3. Anders Lykke
4. Casper Nedergaard
5. Jeppe Vittrup
6. Paw Værnhøj
7. Patrick Nødgaard
8. Nicolaj Eliasen
9. Tobias Overlade
10. Jens Lorenzen
11. Dennis Poulsen
12. Patrick Pedersen
13. Jakob Kristensen
14. Daniel Overlade
Kampen fløjtes op lørdag den 29/10 klokken 15.00. Lad den gode opbakning fortsætte, så vi kan slutte af med et brag på hjemmebane – vel mødt!
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skagen gæster Sæby i årets sidste hjemmekamp ' til en bekendt