Sæby-dreng også i Børnenes Rekordbog for 2012
27. oktober 2011 - kl. 12:05 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Børnenes Rekordbog er på banen igen med bl.a. rekorder fra Frederikshavn, Skagen og Sæby.
Børn fra alle egne af landet lagt overgår sig selv for at slå de gamle rekorder – og for at finde på massevis af nye. Børnenes fantasi og kreativitet har været enorm, og der er 453 nye rekorder ud af i alt 1.180 fantasifulde rekorder.
Skal du være med på en griner – så slå bare op i Børnenes Rekordbog og læs løs! Der kan igen præsenteres næsten 1.200 fantasifulde rekorder.
Ungdomsgården Hånbæk i Frederikshavn er et af regionskontorerne i Danmark. Ungdomsgården tager ud sammen med børn for at godkende rekorder og uddele diplomer. Så har man en rekord eller kunne man tænke sig at slå én af rekorderne i bogen, kan man kontakte Ungdomsgården Hånbæk, Rømøvej 8 i Frederikshavn.
Frederikshavn kommune er godt repræsenteret i den nye udgave af bogen. Fra Sæby er Kasper Sigtenborg Tunsted på 10 år stadig med – med fundet af et kæmpestort stykke rav på 210 gram.
Fra Skagen har 7-årige Nicklas Terpet i indskolingen på Brovandeskolen lavet flest skift med en flipflap på 1 min. Frederikshavn er rigt repræsenteret med en del gamle og nye rekorder. Af nye er kommet hvor lang tid med en fodbold på nakken, balancere med en blyant på næseroden, grydesvampe på hovedet, en bog på fødderne, hvor lang tid kan man række tunge, Tordenskiold-stigen til Tordenskioldsdagene i Frederikshavn og mange flere.
For det øvrige Danmark kan læses om en 165 cm høj ’popcorn mumie’, 1.898 Hårnåle i håret, børn der trækker brandbil, spejderne der bagte et snobrød på 14,96 m. Eleverne der byggede et matematisk mælkekartonhus på 44,442 m2. Der er vaders kapløb, Stigeklatring på Wienerstige, en 3,38 meter sprællemand, 233 børn i MGP-dans. Se billede af 53 børn der kørte på plast scooter, en flødebolle der skiftede hånd 783 gange, Christina Kjær med et 141 cm langt lyst hår. Og så er der ikke mindst alle de skøre samlinger! Kun fantasien sætter grænser, og fantasien blandt de danske børn er, ja – grænseløs!
Børnenes Rekordbog er et pædagogisk projekt, hvis fornemste opgave blandt andet er at styrke fællesskab, fantasi, spontanitet og kreativitet hos børn og give dem et sted, hvor de kan konkurrere på egne præmisser. Det hele begyndte i 1988 med lagkagekast og børnevask i Tivoli Friheden, Århus, men det er hurtig blevet et projekt, hvor børn og unge fra hele landet deltager. Det er både SFO’er, klubber, spejdere, skoleklasser, kammerater og enkeltpersoner, som hvert år indsender rekordforsøg. Rekorderne er inddelt i forskellige kategorier: flest, mindst, størst, længst, højest, hurtigst, maraton, samlinger og andre.
I år fejres udgivelsen lørdag d. 29. oktober kl. 10.00 i Rosengårdcentret, Ørbækvej 75, 5220 Odense SØ, hvor Thomas Bach, Konst. Adm. Direktør for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune ’leger med’. Arrangementet er lavet i samarbejde med Virkelyst Fritidscenter, som er et af regionskontorerne for Børnenes Rekordbog. Børn fra hele Danmark vil udstille deres rekorder, og der vil være masser af rekordaktiviteter. Se i øvrigt www.rekordbog.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby-dreng også i Børnenes Rekordbog for 2012' til en bekendt