
Ministævne for elever i Sæby Rideklub
26. oktober 2011 - kl. 5:04 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Den sidste søndag i oktober afholder Sæby Rideklub et ministævne for sine elever fra kl. 10.00. Der vil være tre programmer at vælge imellem. Et skridtprogram, et travprogram og et program med galop. Så der er noget for alle, uanset alder og niveau.
Ministævnet vil blive afviklet under helt afslappede forhold. Udover ridehjelm og sikkerhedsvest vil der ikke være særlige krav til rytternes påklædning, ligesom det vil være tilladt med en forælder, en veninde eller måske en underviser på sidelinjen til at hjælpe rytteren igennem programmet.
Når klubbens elever har afsluttet deres program, vil flere af klubbens øvrige medlemmer vise deres kunnen i lidt sværere og mere øvelsesstærke dressurprogrammer. Til allersidst vil der være uddeling af roset til klubbens elever.
Der er lagt op til et rigtigt hyggeligt arrangement, hvor klubben håber at se mange af klubbens medlemmer med forældre, bedsteforældre og skoleveninder. Klubbens støtteforening sørger for, at man kan købe sig en kop kaffe eller andre gode sager under hele arrangementet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ministævne for elever i Sæby Rideklub' til en bekendt