TV2Nord iaften: Hård kritik af lægekonsulenter

25. oktober 2011 - kl. 14:03 - af

Nordjyske kommuner kritiseres for at benytte lægekonsulenter i sygedagpengesager, der underkender oplysninger fra de syges egne læger – med den konsekvens til følge, at folk risikerer at miste deres indkomst.

Forestil dig, at du bliver syg. Så syg, at du ikke kan arbejde. Du har dine lægers ord på, at du er syg, og at der ikke er flere behandlingsmuligheder– men din kommune sender dig til en lægekonsulent, som siger noget helt andet. Kommunen lukker derfor pengekassen i, og vil hverken give dig sygedagpenge, et fleksjob eller førtidspension.

Nyhedsmagasinet Konsekvens sætter denne gang fokus på kommunernes brug af lægekonsulenter i sygedagpengesager. På Socialmedicinsk Enhed på Aalborg Sygehus sidder et hold lægekonsulenter, der bliver betalt af fem nordjyske kommuner for at vejlede sagsbehandlerne om, hvad f.eks. en læge har stillet af diagnose til en borger, der søger om førtidspension. Men lægekonsulenterne kritiseres for at underkende oplysninger fra de syges egne læger – med den konsekvens til følge, at førtidspensionerne bliver sat på standby, og folk risikerer at miste deres indkomst.

Fem nordjyske kommuner benytter sig af lægekonsulenterne på Socialmedicinsk Enhed: Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt og Aalborg Kommuner.

Sidste år betalte de fem kommuner til sammen 12,6 millioner kroner til Socialmedicinsk Enhed. Aalborg Kommune betalte mest – nemlig 7,8 millioner kroner i 2010.

I Nyhedsmagasinet Konsekvens fortæller en gigtsyg kvinde fra Gandrup blandt andet om, hvordan hun mistede sin indkomst, efter at Aalborg Kommune sendte hende til samtale med en lægekonsulent på Socialmedicinsk Enhed. På trods af to overlægers ord på, at hun er kronisk syg og ikke har flere behandlingsmuligheder, var lægekonsulentens vurdering en helt anden.

Konsekvens fortæller også om en mand fra Aalborg, der blev beordret af sit jobcenter til at fjerne et kritisk indlæg om lægekonsulenterne på sin blog.

Så se med, når TV2/Nord viser Nyhedsmagasinet Konsekvens tirsdag den 25. oktober i udsendelsen 19.30.

2 kommentarer til “TV2Nord iaften: Hård kritik af lægekonsulenter” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “TV2Nord iaften: Hård kritik af lægekonsulenter”

  • Hanne H. Poulsen

    Det glæder mig at der endelig bliver sat fokus på det problem..

  • Anni Skarsholt Jørgensen

    Det er på tide der bliver rørt ved dette problem. Alt for mange patienter bliver berørt af forkerte fortolkninger af lægekonsulenterne og mister sygedagpenge ja nogle må enddog gå fra hus og hjem pga. disse konsulenter. Mange ender med dårlige nerver og mister enten kone/mand og børn. Som det jo siges når krybben er tom så bides hestene.
    I nogle kommuner får man den opfattelse at man aflønner lægekonsulenterne efter hvor mange patienter de kan få ud af systemet. Og kære patienterne endnu længere ud end de er i forvejen af deres sygdom.
    Så gør dog noget og hjælp alle disse patienter.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'TV2Nord iaften: Hård kritik af lægekonsulenter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER