
Liv og glade dage på Sæby Bibliotek i efterårsferien
25. oktober 2011 - kl. 15:35 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mandag startede ud med PlayMais event, og det myldrede med børn og voksne hele dagen. Vi var meget overraskede over de kreative evner som børn og voksne i byen gemmer på, og i løbet af dagen blev der fremstillet de fineste ting, lige fra flotte blomster til ”Pingvinerne fra Madagaskar” – alt sammen kun ved hjælp af Playmais og vand, fortæller Merete Trap.
Egentlig var det meningen at der kun skulle leges med Playmais om mandagen, men pga. den store succes kunne man fortsætte med at bygge hele ugen. Det benyttede rigtig mange børn og voksne sig af, og vi havde endda også besøg af en SFO flere dage i træk.
Onsdag var der gys og gru workshop med Janus Winther, der har udgivet flere bøger om at lave special effects. Igen var der så stor tilslutning til arrangementet, at vi med beklagelse måtte afvise flere, da der simpelthen ikke var plads på holdet. I løbet af eftermiddagen blev der fremstillet de mest uhyggelige effekter, som f.eks. blodige sår, afhuggede fingre, og afhuggede abehænder – bvadr!
De fremmødte børn og deres forældre havde en forrygende og også lærerig eftermiddag, og biblioteket var meget glade for dagens forløb.
Alt i alt en stor og skøn opbakning til børnebibliotekets arrangementer, som vi sætter stor pris på, slutter Merete Trap fra Sæby Bibliotek.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Liv og glade dage på Sæby Bibliotek i efterårsferien' til en bekendt