Spilledragter fra Dybdahl Erhvervstøj

Spilledragter fra Dybdahl Erhvervstøj

24. oktober 2011 - kl. 13:32 - af

For første gang i 20 år kan ØVI/TTB fodbold præsenterer et U19 herrehold, som i denne sæson spiller i A-rækken. Holdet har netop fået helt nye spilledragter, sponseret af Dybdahl Erhvervstøj.
Trænerduoen for U19 er på tredje år Ole Uggerhøj og Peter Walo Jensen, og de har arbejdet godt med det unge team. Tidligere har holdet spillet i B-rækken, hvor de klarede sig rigtig flot, så trænerne synes, at de skulle prøve kræfter med en række højere oppe.
Det har været en større udfordring, erkender de to trænere, vi har stadig den første sejr til gode, men det skal ikke tages som et udtryk for, at de er helt håbløse, forsikre trænerne, vi har i flere kampe været yderst dominerende i vort spil, så det sidste og afgørende skridt er altså indenfor rækkevidde.

Klubbens fremtid
Alle er ved godt mod, og tror på, at det nok skal komme. Spillerne har et super godt kammeratskab, og det er en stor og vigtig del af et godt hold.
U19 holdet er klubbens fremtid, hvor flere af spillerne står på spring til klubbens 1. hold, enkelte har allerede også haft deres debut i seniorrækken.

Nyt tøj
Sæsonen sidste kamp spilles hjemme mod Brønderslev, hvor ØVI/TTB ved det seneste møde vandt 5-0. Stort set alle har meldt klar til kamp – undtagen Mikkel, som har armen i gips, og Lasse, som har lagt sig syg.
Holdet har netop fået helt nye spilledragter – klubbens ”Barcelonafarver”, som er den fælles spilledragt for ungdomsrækkerne, der er et samarbejde mellem ØVI og naboklubben TTB. Dybdahl Erhvervstøj har sponseret dragterne.

ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spilledragter fra Dybdahl Erhvervstøj ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger