Førstehjælp i Den private Dagpleje

Førstehjælp i Den private Dagpleje

24. oktober 2011 - kl. 0:09 - af

I samarbejde med Røde Kors har de private dagplejere i Østervrå gennemført et syv timers kursus i førstehjælp.

Undervisningen har været delt over to aftener. Første aften stod den på hjerte-lunge-redning. Der blev talt en del teori, og efterfølgende blev der lavet praktiske øvelser på de medbragte dukker. Instruktør Dan Østergaard fra Røde Kors stod for undervisningen, som bl.a. også bød på instruks i at lægge personer i stabilt sideleje.

To hjertestartere indgik ligeledes i aftenens træning, og alle fik lejlighed til at forsøge sig.

Målrettet undervisning
Anden undervisningsaften var målrettet specielt til de grupper, der arbejder med små børn, og altså helt passende for dagplejen.

Vi skulle bl.a. prøve hjerte-lunge-redning på en babydukke, og vi talte også om, hvordan vi forholder os til fremmedlegemer i luftrøret, slag mod hovedet, forbrænding og udvendige ætsninger, fortæller dagplejer Anette Jensen

Vi prøvede også at lægge en forbinding på hinanden, og vi hørte lidt om, hvad vi kunne gøre med buler i panden, tandskader og i det hele taget nogle af de uheld, vi kunne komme udfor i vores daglige arbejde med børn.

Håndbog
Hver dagplejer har fået udleveret en lille håndbog, som er nem at slå op i, hvis der skulle opstå tvivl. Det var et rigtig godt kursus, som vi gerne vil anbefale til andre, der arbejder med små børn, lyder det fra de private dagplejere.

Tak til instruktøren, som var en inspirerende og interessant vejleder!

ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Førstehjælp i Den private Dagpleje' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger