Odd Fellow’s tre ordener var i gavehumør

På grund af corona-pandemien, kunne den årlige uddeling ikke foregetages i ordenens logebygning i Frederikshavn.

Odd Fellow’s tre ordener var i gavehumør

23. oktober 2011 - kl. 15:38 - af

Søsterloge nr. 54 Gry, Loge nr. 64 Julius Meyer og Loge nr. 102 Ora PlanaFire afholdt fornylig et fælles arrangement, hvor der blev uddelt div. donationer til humanitære formål. De 3 loger har medlemmer i både Sæby, Frederikshavn, Sindal og Skagen.

Den årlige fælles humanitære aften, hvor årets donationer uddeles, blev en oplevelse af de sjældne. Forfatteren Bjarne Nielsen Brovst holdt et medrivende og underholdende foredrag med titlen: Jysk humor fra Aakjær via Hausgaard via Brovst. Forfatteren holdt sit foredrag med baggrund i sin egen familie, og den har bestemt ikke været kedelig. En fyldt sal levede med i alle de rørende og ustyrligt morsomme beretninger. Herefter fik de fire donationsmodtagere mulighed for at fortælle om deres specielle virke.

Ventilen
er et mødested for ensomme unge mellem 15 og 25 år. Unge der har lavt selvværd har i Ventilen et fristed, hvor de lærer at få social kontakt og får venner blandt andre, der har haft en svær opvækst med bl.a mobning. Elona Bang Vestergaard, der er frivillig i Ventilen, gav et fint indblik i, hvad mødestedet har betydet for de unge, der siden Ventilens start i Frederikshavn, har fået nye venner blandt andre unge, der har haft en svær start i livet. Donationen fra den humanitære fond vil blive brugt til spil og anden underholdning i mødestedet.

Sorggrupperne er for børn og unge, der har mistet en af deres forældre eller anden nært stående person. Sorggrupperne giver mulighed for at komme i kontakt med andre i samme ulykkelige situation. Børnene kommer i sorggruppen så længe der er behov for det enkelte barn, og der er tid til at sørge blandt andre, der selv er i samme situation. Medarbejderne i sorggrupperne – der er opdelt efter alder 8-12 år og 12-16 år, er veluddannede og har kvalificeret sig til at arbejde med sørgende i netop disse aldersklasser.
Donationen er tidligere udbetalt, da den var øremærket til en sommerudflugt i Fårup Sommerland, og vi erfarede at det havde været en rigtig dejlig dag for alle.

Frivilligekorpset
på Aalborg Sygehus tilbyder besøg og hjælp til patienter, der kommer langvejs fra og hvor der kan være langt mellem besøgene. De frivillige hjælper patienterne med såvel praktisk hjælp og medmenneskeligt samvær, måske ved en snak og en kop kaffe i ventetiden før en undersøgelse. Donationen kan evt. bruges i forbindelse med arrangementerne for sengeliggende patienter op til jul.

Hospice Vendsyssel
gør et stort arbejde for alvorligt syge og døende patienter. Birgitte Nielsen fortalte om arbejdet med patienterne og de pårørende, der altid er plads til, og altid har mulighed for at få en snak med personalet. Birgitte Nielsen pointerede, at det er gratis at komme på hospice Vendsyssel. Donationen blev søgt til indkøb af et nyt maleri til patientstuerne, vi håber maleriet vil bringe glæde og håb for patienterne.

Elisabeth Bandholm
Formand for den fælles humanitære fond

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Odd Fellow’s tre ordener var i gavehumør' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger