Indlæg af Christina Lykke Eriksen: Bæredygtig fremdrift

Indlæg af Christina Lykke Eriksen: Bæredygtig fremdrift

20. oktober 2011 - kl. 5:41 - af

SaebyAvis.dk har modtaget dette indlæg fra Byrådsmedlem Christina Lykke Eriksen (F):

Jeg mener at det er mistillid så det gør noget, at Jørgen Tousgaard med sin kommentar ” Vanvittigt at bruge fire millioner på lederkurser med tvivlsomt indhold” stiller spørgsmål ved den forvaltning der har besluttet og set vigtigheden i at sætte ledere, som er ansat i Frederikshavn kommune på omtalte kursus.

Når vi som politikere gang på gang pålægger de decentrale enheder besparelser, er det de enkelte ledere der sammen med sit personale, skal ud og udmønte besparelsen. Det er lederens opgave at holde gejsten og arbejdsenergien oppe hos medarbejderne, medarbejdere som år efter år oplever besparelser. Det kræver en leder der er ildsjæl, en leder der selv kan se muligheder og ikke mindst en leder der kan motivere. Jeg kan godt forstå hvis man som leder efterhånden er ved at være godt trykket i bund. Derfor mener SF at det er på sin plads at Frederikshavn kommunes leder får nogle færdigheder i at arbejde løsningsorienteret og innovativt som kurset ”bæredygtig fremdrift” tager udgangspunkt i.

”Bæredygtig Fremdrift” handler om at skabe værdi og resultater for individet, organisationen og i lokalsamfundet.

Målet er, at lederne bliver trænet til at være dynamoer for den videre udvikling af kommunen via udbredelsen og forankringen af en fremdriftskultur i alle led af organisationen.

Af selvvalgte emner der arbejdes med kan nævnes: Babyboom, Om hvordan vi får unge mennesker tilbage til Frederikshavn når de skal stifte familie. Tidlig indsats , Om hvordan vi skaber en bedre social verden hvor vi forebygger i stedet for at helbrede, : Innovationsrødder, Om hvordan kommunen som lokalsamfund  kan skabe en tradition for innovation i øjenhøjde, De Attraktive, Om synliggørelse af Kommunen indadtil og som attraktivt tilflytningssted – herunder synliggøre kvaliteter og succeser fra Udkant til Centrum. Medieakrobaterne Om at bringe de gode historier fra Frederikshavn Kommune frem.

Som Jørgen Tousgaard og andre her kan læse beskæftiger disse ledere sig ikke kun med deres egen organisation, de beskæftiger sig nu med problematikker og opgaver som vi som politikere burde forholde os til og finde løsninger på. Der var måske nogle politikere der skulle tilbydes at deltage.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Indlæg af Christina Lykke Eriksen: Bæredygtig fremdrift' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger