Indlæg fra Paul Rode Andersen om Budget 2012

19. oktober 2011 - kl. 10:52 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Flere kommenterer i øjeblikket forhandlingerne op til vedtagelsen af budget 2012. Nogen gør det også, selv om de ikke var en del processen, hvilket deres indlæg så sandelig også bærer præg af.

Det bliver vanskeligt fremover at tage Liberal Alliance alvorligt. Det er naturligvis helt i orden, at partiet er imod skatteforhøjelser og går ind for massive offentlige nedskæringer, men det er ikke i orden, at partiet ikke producerer et budget, hvor vi andre kan se, hvordan partiet så vil få de økonomiske ender til at nå sammen. Budgettet er det kommunale års vigtigste dagsordenspunkt, og hvis et parti kun formår at kritisere andre partiers budgetudspil og ikke selv opstiller et alternativ, må det betragtes som et tegneserieparti, hvis synspunkter savner et økonomisk fundament og derfor er dybt useriøse.

Socialdemokraterne stillede naturligvis – i modsætning til LA – med et budgetforslag. Alt, hvad Socialdemokraterne mødte op med, kunne der forhandles om – undtaget to for SF uacceptable krav: Nedskæringer på folkeskoleområdet på 7,5 mio og indregning af et fiktivt statstilskud på 75 mio kroner.

Folkeskolen har gennem reform af skolestrukturen og demografiregluering leveret sit bidrag til den kommunale økonomiske genopretning.

Jeg ved ikke, hvem der er arkitekten bag det socialdemokratiske budgetudspil, men at man opererer med indtægter på 75 mio, før de er en realitet, kan ingen seriøse partier være tjent med – ikke engang Socialdemokraterne selv. S og SF tabte FT-valget og sidder i regering på de radikales nåde, hvilket burde få mere jordnære socialdemokrater til at granske det socialdemokratiske budgetudspil med kritiske øjne.

I SF er vi spændte på, om en omkonstituering i den socialdemokratiske byrådsgruppe vil føre til, at partiet i enighed vil søge indflydelse. Som landet ligger nu, er vi i SF i vildrede over den socialdemokratiske strategi. Partiet føler sig p.d.e.s. majoriseret af flertalsgruppen, men p.d.a.s. forlod dets tre repræsentanter bordet, før forhandlingerne overhovedet var startet. Det forhindrede imidlertid ikke, at enkeltmedlemmer i den socialdemokratiske byrådsgruppe kontaktede os andre og foregav, at der stadig kunne være noget at forhandle om.

Vi SF’ere vil opfordre den nye socialdemokratiske ledelse til at sætte en stopper for dette dobbeltspil og melde entydigt ud, hvad vi andre kan regne med. Fra SF’s side skal der lyde en opfordring til at søge indflydelse.

Paul Rode Andersen

Byrådsmedlem SF