Galleri Nordenvind er aktuel med ny udstilling
18. oktober 2011 - kl. 4:43 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Den 9. oktober var der fernisering på en pop-art udstilling i Galleri Nordenvind i Skolegade 2, Sæby. Udstillingen viser en meget sjælden udstilling i museums klasse, bl.a. Armann, Eric Liot, Claes Oldenburg, Bernard Pras, Robert Rauchenberg, Taling, Joe Tilson m.fl.
Galleriet og Forlaget Nordenvind i Sæby startede i 1980. Siden starten har interessen for den håndlavede artists book levet ved siden af original grafiske udgivelser samt traditionelle kunstbøger, – nå ja og så et par kogebøger! man kan jo ikke leve af kultur alene, fortæller Eric Kaare.
Nordenvind har deltaget i flere internationale artbooks udstillinger. Og blev blandt andet på “Edition de Création. 5 th. internationale symposium and book fair” i Marseille, Frankrig udnævnt til “Commissaire pour l’invitation speciale à la Scandinavie”. Året før fik forlaget prisen for smukkeste udgivelse på samme symposium. (fransk poet og fransk kunstner, -selvfølgelig. Man må jo konkurrere på lige vilkår!)
Udover udgivelser i Nordenvinds regi, står de bag serien “Boudure Bleu”.
Galleriet ejes af Eric Kaare og Anne Marie Johansen, som er kendt bl.a. for ”Fuglen” uden for Ravnshøj.
Nordenvind har åbent onsdag til søndag fra kl. 12 – 17, og udstillingen kan ses frem til en gang i november måned.
Vi tror på kvalitet! Kunst for de som kan se forskellen! slutter Eric Kaare.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Galleri Nordenvind er aktuel med ny udstilling' til en bekendt