
Tilbage til Sæby efter 16 år i Rønde
17. oktober 2011 - kl. 5:04 - af Henrik Christensen
Forretningen Unik åbnede den 26. juni i Drejeskivens gamle lokaler i Vestergade 13. Det skete i al stilhed. Butikkens indehaver Pia Munkholm fortæller: “Det kom sig af, at jeg åbnede mellem to kollektioner, så jeg syntes ikke rigtig, butikken levede op til den standart, som jeg ønskede at præsentere for sæbynitterne”.
Jeg har haft et forrygende sommersalg med masser af turister, nok mest nordmænd tror jeg.., fortæller Pia Munkholm Pedersen.
UUnik sælger børnetøj og damelingeri fra Femilet, sko, støvler og tasker fra Lill F, børnetøj fra Phister og Philine samt Cupcake. Herudover byder forretningen også på malerier af 3 fynske kunstnere
Pia Munkholm er opvokset i Sæby, men i 1994 havde hun behov for luftforandringer og flyttede på Djursland. Her satsede hun på to forretninger, en bodega i Grenå og en brugskunst- og modetøjsbutik i Rønde.
Nu er hun så tilbage i Sæby efter 16 år.
“Muligheden bød sig nok lidt før tid, men da køberen stod der, og mine børn er flyttet tilbage til Sæby for en del år siden, og der er kommet børnebørn til , trak det dog så meget, at jeg slog til”, slutter en glad Pia Munkholm.
3 kommentarer til “Tilbage til Sæby efter 16 år i Rønde” under annoncerne.
Fin lille butik du der har fået, velkommen tilbage…….
Tusind tak, selvom der er indsneget sig en fejl, jeg sælger ikke dametøj, men Phister & Philine børnetøj, Femilet lingeri og nattøj samt sko, støvler og tasker fra Lill F og lidt galleri 🙂
Fejlen skulle nu være rettet, vi beklager! – Redaktionen