
Entreprenør gav spilledragter til hele holdet
16. oktober 2011 - kl. 11:22 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Entreprenør Jens M. Johansen, Østervrå sørgede for at ØVI’s fodbolddrenge er ordentlige i tøjet.
Et suk fra en ungdomstræner i ØVI på rette tidspunkt, blev hurtigt opfattet af entreprenør Jens M. Johansen, Østervrå. U10 fodboldspillerne i ØVI, havde længe haft nyt tøj på ønskesedlen. Da dette ønske kom entreprenøren for øre, var han ikke sen til at donere et komplet nyt sæt spillerdragter, fortæller træner Henrik Nielsen.
Jeg glæder mig over de mange børn – p.t. to hold U10 – med en sund fritidsinteresse, fortæller Jens M. Johansen, der ikke har undgået at bemærke, at idrætsklubbens børn jo repræsenterer byen mange gange, når de drager ud for at spille kamp, og det vil han gerne bidrage til. Sådan nogle friske børn skal da være ordentlig i tøjet, når de er udenbys, erklærer Jens M. Johansen.
Tøjet har allerede været udenfor bygrænsen indtil flere gange – først gang så langt væk som til Kattegat Cup i Grenå.
ÅB
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Entreprenør gav spilledragter til hele holdet' til en bekendt