
Du kommer ikke til at kede dig i efterårsferien…
11. oktober 2011 - kl. 5:30 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Børnebibliotekerne i Skagen, Sæby og Frederikshavn har masser af sjove arrangementer hele efterårsferien:
– Se film i stribevis
– Lav dine egne olympiske discipliner i BibliOlympics
– Lær’ at lave blodige sår og afhuggede fingre med Janus Vinter
– Byg Play Mais i lange baner
– Få lavet ansigtsmaling
Eller måske vil du hellere hænge ud, læse, spille eller låne film, spil og bøger. Hvis du stadig ikke har en profil på Palles gavebod, så viser vi dig hvordan og drengene har mulighed for at vinde en Ipad på www.pallesgavebod.dk. Kæledyrskonkurrencen ”Har DIT kæledyr X-factor?” fortsætter hele efterårsferien, så du kan stadig nå at vinde. God efterårsferie – vi ses på bibliotekerne!
Her kan du læse hvad der sker på vores lokale bibliotek:
Sæby Bibliotek:
Mandag den 17. oktober kl. 10.00 – 15.00. Play Mais Event – Kom og leg med de fantastiske PlayMais. Play Mais kan formes, skæres og presses og meget mere. Der er ingen grænser for sjov og kreativitet med disse herlige ”byggeklodser”. Play Mais er et bæredygtigt og miljøvenligt legetøj, fremstillet af majsstivelse. Fri entré – bare mød op!
Onsdag den 19. oktober kl. 13.00 – 16.00. Gys og Gru workshop i efterårsferien. Workshop i uhyggelige rekvisitter og effekter. Manegen – Sæby Kulturhus.
Har du lyst til at lære at lave blodige sår og flænger, afhuggede fingre, kunstige indvolde og latex-sår, en indtørret vissen abehånd, en monsterhandske eller et afhugget blodigt øre? Så mød op til workshop med Janus Vinther, som laver special effects til bla. film, teater, TV og musikvideoer.
Arrangementet er for børn fra 8 år og opefter. Deltagelse er gratis, men da der kun er plads til 25 deltagere i workshoppen er det nødvendigt med tilmelding på Sæby Bibliotek fra onsdag den 5. oktober eller på tlf. 98459300.
Hvis du har lyst til at høre mere om børnebibliotekernes arrangementer i efterårsferien, er du velkommen til at kontakte en af vores 3 børnebibliotekarer:
- Tina Larsen på Skagens Bibliotek – tlf. 98 45 92 00 – e-mail: tila@frederikshavn.dk
- Ann Gritt Bang Elmeskov på Frederikshavn Bibliotek – tlf. 98 45 91 25 – e-mail: anel@frederikshavn.dk
- Merete Trap på Sæby Bibliotek – tlf. 98 45 91 56 – e-mail: metr@frederikshavn.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Du kommer ikke til at kede dig i efterårsferien…' til en bekendt